Uro ved ambassade under valg-afstemning

Københavns politi måtte tidligere i dag rykke ud til uro ved den Tyrkiske ambassade

Følg Krimi

Ved du noget? Tip os på mail 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. sms-takst)

Det var tilsyneladende spændinger mellem en gruppe tyrkiske vælgere og en forbipasserende, der i dag udløste mindre uroligheder ved den Tyrkiske ambassade på Østerbro i København.

- Det drejer sig er en bil, der kommer kørende forbi rækken af vælgere. Den dytter så ad mængden, og det er der nogen som altså finder provokerende og reagerer på, forklarer vagtchef ved Københavns Politi, Carsten Reenberg, til Ekstra Bladet.

Ifølge vagtchefen valgte et flertal af mængden efterfølgende at omringe bilen under tilråb og mindre tumult.

- Bilen kører umiddelbart efter fra stedet, men det har set voldsomt nok ud til at vi er blevet tilkaldt.

Ingen kom under optrinnet til skade ligesom at Københavns Politi hurtigt fandt frem til bilen og føreren.

- Men der er ikke foretaget nogle anholdelser i sagen, og der er igen ro på derude, fortæller Carsten Reenberg. 

Tyrkiske statsborgere i Danmark kan indtil 25. oktober brevstemme til det tyrkiske valg blandt andet fra ambassaden på Østerbro.

Valget kommer efter at den siddende premierminister Ahmet Davutoglu i august formelt opgav at danne en koalitionsregering efter flere ugers forgæves forhandling siden juni.

Det politiske klima i Tyrkiet har på det seneste været anspændt på grund af spørgsmål vedrørende landets rolle i forhold til konflikten i nabolandet Syrien og den optrappede konflikt med den kurdiske oprørsbevægelse PKK.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+