Annonce:
Annonce:

USA: Dørmand forhindrede massakre i kirke

En mor til to blev dræbt og seks andre såret, da 25-årig mand åbnede ild i kirke. En frivillig dørmand hyldes som helt

En mor til to børn blev dræbt og seks andre såret, da Emanuel Kidega Samson åbnede ild i en kirke i USA. Video: AP
Annonce:
Følg Krimi

Robert Engle, 22, hyldes som en helt, efter at han forhindrede, at et skyderi i en kirke i Nashville, USA, endte i en regulær massakre.

Politiet i Nashville bekræfter, at den unge, frivillige dørmand med livet som indsats fik stoppet pistolmanden.

- Han er et ekstraordinært modigt menneske, siger polititalsmand Don Aaron til Associated Press.

Politiet har identificeret den maskeklædte pistolmand, der søndag åbnede ild ved kirken Burnette Chapel Church.

Emanuel Samson, 25, er anholdt, efter at han ifølge politiet skød og dræbte 39-årige Melanie Smith og sårede seks andre personer.

Skød sig i brystet
Politiet oplyser, at Robert Engle konfronterede gerningsmanden og tvang ham til at skyde sig selv i brystet.

- Det kom til slagsmål mellem de to, og pistolmanden skød sig selv. Det var næppe med vilje, siger polititalsmand Don Aaron til Associated Press.

Annonce:

Robert Engle løb efterfølgende til sin bil, greb sin pistol og holdt Samson under kontrol til politiet ankom til stedet.

Øjenvidnet Minerva Rosa tøver ikke med at kalde Robert Engle for en helt.

- Han var utrolig. Uden ham kunne det have været meget værre, siger Rosa, der har været medlem af kirkens menighed i otte år.

Burnette Chapel Church ligger i Antioch, der er en forstad til Nashville i den amerikanske delstat Tennessee. Foto: AP
Burnette Chapel Church ligger i Antioch, der er en forstad til Nashville i den amerikanske delstat Tennessee. Foto: AP

Emanuel Samson, 25, er anholdt og sigtet for skyderiet. Foto: AP
Emanuel Samson, 25, er anholdt og sigtet for skyderiet. Foto: AP

Både Emanuel Samson og hans seks, sårede ofre er uden for livsfare, oplyser myndighederne. Kirkens pastor Joey Spann og hans kone, Peggy Spann, er blandt de sårede.

Motivet til skudepisoden er ukendt.

Kryptiske beskeder
Emanuel Samson er født i Sudan, Afrika, men kom til USA i 1996. Han er kristen og var en hyppig gæst i kirken.

Han havde dog ikke besøgt kirken i et par år, da han pludselig dukkede op med to håndvåben og en skimaske over hovedet.

Kaitlyn Adams omfavner et andet medlem af kirken efter skyderiet. Foto: AP
Kaitlyn Adams omfavner et andet medlem af kirken efter skyderiet. Foto: AP
 

På Samsons Facebook-side fremstår han som en hårdtpumpet bodybuilder. Få timer før skudepisoden blev hans profil opdateret med kryptiske tekster:

Annonce:

'Alt du nogensinde har tvivlet på eller blevet overbevist om som falsk, er ægte & vice versa.'

En anden tekst lyder:

'Blive skaberen i stedet for det, der er skabt. Alt du siger, er ok.'

Nashville-borgmester Megan Barry kalder i en udtalelse skudepisoden for en ’forfærdelig tragedie’.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Varmechecken går til narko - hvordan synes I selv det går?
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: