USA udlover kæmpe dusør

Et hackerangreb skabte lange køer og paniske tilstande i USA tidligere i år. Nu udlover FBI en dusør for at finde hackerne

Firmaet var afskåret fra deres egne it-systemer i fem dage. Foto: Ritzau
Firmaet var afskåret fra deres egne it-systemer i fem dage. Foto: Ritzau
Følg Krimi

10 millioner dollars. Det lyder dusøren på, hvis du kan pege FBI i retningen af bagmændene bag hackerangrebet på oliefirmaet Colonial Pipeline.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt Reuters.

Hackerangrebet gjorde, at energifirmaet Colonial Pipeline tilbage i maj ikke kunne levere olie til den amerikanske østkyst.

Colonial Pipelines olieledning strækker sig fra Houston til New York og distribuerer omkring 45 procent af olien til den amerikanske østkyst.

Skabte paniske tilstande
Energifirmaet blev ramt af hackerangrebet 7. maj, som hackergruppen DarkSide tog skylden for.

Angrebet var et såkaldt ransomware-angreb, hvor hackerne hacker sig ind i firmaets it-systemer og overtager kontrollen.

Nyheden om angrebet skabte paniske tilstande. Flere steder på den amerikanske østkyst strømmede folk til tankstationerne for at hamstre brændstof.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, forsøgte at mane til besindighed - der var ingen grund til at hamstre.

Det hjalp dog ikke, og flere tankstationer blev hurtigt tømt for brændstof.

Betalte løsesum
Colonial Pipeline så sig til sidst nødsaget til at betale 75 bitcoins, svarende til 4,4 millioner dollars, i løsesum.

12. maj fik firmaet igen kontrol over sine systemer.

Siden da er det lykkedes at hente noget af løsesummen tilbage, men hackerne fra DarkSide er altså stadig på fri fod.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Cybereksperten Leif Jensen fra ESET gav sidste år disse råd til læserne om, hvordan man beskytter sig bedst muligt på nettet.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby