Vågnede mens huset stod i flammer

Et hus i Nordsjælland er brændt ud i nat - men heldigvis slap alle beboere med livet i behold

Ved du noget om sagen, så tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Et hus i Gilleleje i Nordsjælland brød i nat i brand og overraskede husets beboere.

Heldigvis nåede alle at slippe ud af huset med livet i behold, oplyser Nordsjællands Politi.

- Vi har haft en brand på Kringholmen i Gilleleje, men alle personer er uskadte, siger vagtchefen.

Politiet bliver alarmeret klokken 03.31 i nat - formentligt af nogle opmærksomme naboer.

- Da vi kommer frem er villaen nærmest udbrændt, og nu forestår der en teknisk undersøgelse, som skal fastslå brandårsagen, siger vagtchefen.