Væbnet røveri i Netto: Politiet leder efter to gerningsmænd

En mand med anden etnisk baggrund end dansk har her til aften begået væbnet røveri mod Netto på Haraldsgade på Ydre Østerbro - flygtede med medsammensvoren

Her finder politiets dykker det mulige gerningsvåben. (Foto/redigering: Kenneth Meyer/Martin Ekelund)
Følg Krimi

Var du vidne til røveriet, så vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv en sms til 1224 (koster alm. takst) eller en mail til 1224@eb.dk

En gerningsmand truede sig her til aften til et endnu ikke offentliggjort pengebeløb i Netto på Haraldsgade på Ydre Østerbro.

Det fortæller Københavns Politi til Ekstra Bladet.

-  Gerningsmanden truede sig til to penge-kassetter med en pistol, fortæller efterforskningsleder Kenneth Jensen.

Gerningsmanden stak herefter af på en knallert med en medgerningsmand, der ventede uden for.

- Vi har fundet det, som vi mener er flugtkøretøjet nede i det grønne område ved Ryparken, der hedder Skovsøen, siger efterforskningslederen.

Politiet havde talt med et vidne, der havde set de to gerningsmændene smide nogle effekter ud i søen.

- Vi har haft dykkere ude, der har fundet noget tøj, tomme penge-kassetter og pistolen, der var brugt til røveriet, fortæller Kenneth Jensen.

- Var der tale om en attrap eller en rigtig pistol? 

- Det kan jeg ikke sige endnu. Nu har vi sikret effekterne og så skal vi undersøge dem nærmere, siger han.

Politiet har endnu ikke fundet de to gerningsmænd og kan endnu ikke give et fuldt signalement.

- Det er for tidligt at give et fuldt signalement. Men det jeg kan sige er, at det er to unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk, siger Kenneth Jensen.

Var du vidne til røveriet, så vil vi meget gerne høre fra dig? Skriv en sms til 1224 (koster alm. takst) eller en mail til 1224@eb.dk

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+