En lastbil er væltet mandag morgen på strækningen mellem Assensvej og Kullerupvej vest for Ørbæk tæt på Fjellerup.
Føreren af lastbilen, en yngre mand, er ikke kommet til skade i forbindelse med uheldet, der spærrer vejen i forbindelse med redning af fører og oprydning af køretøjet.
- Jeg har ikke været i dialog med den yngre mand, men han er ikke kommet alvorligt til skade og blev derfor heller ikke fragtet på hospitalet, fortæller vagtchef Kenneth Tornquist ved Fyns politi til Ekstra Bladet.
Fyns Politi fik meldingen om uheldet kl. 8.16 om den væltede lastbil, men det hele skulle være under kontrol ude ved uheldsstedet.
- Vi får anmeldelsen omkring kl. 8.16 om en lastbil, der skulle være væltet og have lækker noget diesel, siger vagtchef Kenneth Tornquist.
- Vi har kontrol over situationen, der heller ikke er sket på verdens mest befærdede vej.
Fyns Politi opfordrer bilister til at finde alternative ruter.