Annonce:
Annonce:

Værdifulde antikviteter stjålet: Tyv brugte snedigt trick

Unikt keramik blev stjålet løbende fra samling i Haderslev

Politiet efterlyser de to vaser i midten. De to andre ting blev også stjålet, men er beslaglagt. Fotos: Politiet
Politiet efterlyser de to vaser i midten. De to andre ting blev også stjålet, men er beslaglagt. Fotos: Politiet
Annonce:
Følg Krimi

Værdifulde og unikke antikviteter forsvandt i al ubemærkethed fra Ehlerssamlingen i Haderslev gennem fire måneder i perioden fra midt-juni til midt-oktober i år, før ejerne anede uråd.

Politikommissær Jens-Peter Rudbeck, lokalpolitiet i Haderslev, fortæller, at tyveriet er sket løbende, hvor gerningsmanden stille og roligt er listet af med adskillige eksemplarer af såkaldt unika-keramik, der alle stod udstillet.

Flere af effekterne er solgt via forskellige auktionshuse og via nettet.

Tyveriet blev anmeldt i begyndelsen af oktober.

- Kan du sige, hvorfor man ikke har opdaget det noget før?

- Gerningsmanden har sat nogle andre ting frem i lyset, og på den måde prøve på at skjule det, så han kunne fortsætte, siger han.

Det bekræfter arkivchef Bent Vedsted Rønne fra Historie Haderslev, hvor samlingen hører under.

Annonce:

- Han har været 'for hurtigt' til at sælge dem. Ved det sidste tyveri havde han flyttet rundt på noget af udstillingen. Der stod en flot stor Bindesbøll-vase, hvor han har sat en anden i stedet, og på den måde opdagede vi, at der var noget galt. Og cirka tre dage efter fandt en af mine medarbejdere det på nettet, hvor det var sat til salg, siger han.

Ehlers-samlingen er en samling af 6500 genstande, der alle er fysisk placeret på museet på gulvet, oven på og i montrer.

- Du opdager faktisk først, at noget er blevet flyttet, når du gør rent. Man skal virkelig kende samlingen. Derfor gik der et stykke tid, før man opdagede det, siger han.

Blandt de konfiskerede genstande er to opsatser i hvid marmor med stel af bronzeret metal, opsat på fire dyrefødder. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
Blandt de konfiskerede genstande er to opsatser i hvid marmor med stel af bronzeret metal, opsat på fire dyrefødder. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Ung mand sigtet
Politiet har sigtet en ung mand i sagen.

- Det er en ung mand, som åbenbart har ladet sig lokke. Det har været for let, siger Jens-Peter Rudbeck og fortæller, at de ikke har kunnet finde en relation mellem den unge mand og samlingen. Der er altså ikke tale om, at han var ansat, men har boet i nærheden.

Han er ikke fængslet.

- Erkender han eller nægter han sig skyldig?

- Han har forklaret sig og på et tidspunkt i forklaringen trækker han sig og ønsker sin advokat med, så vi mangler den sidste afhøring, siger han.

Annonce:

Efterlyser to vaser
Politiet har beslaglagt flere eksemplarer af den såkaldte unika-keramik, som enten er solgt til auktionshuse eller tilbudt til antikvitetsforhandlere, og de vil gerne have svar på, om genstandene kan være købt eller solgt på legal vis.

Desuden efterlyser de to vaser, en Kähler-vase fra slutningen af 1800-tallet, og en vase, designet af Thorvald Bindesbøll og fremstillet af G. Eifrig, Val(d)by.

- Hvor meget er effekterne værd?

- Det er individuelt, alt efter hvad de bliver budt op til. Men det er i hvert fald en speciel samling, hvor effekterne for nogles vedkommende har en høj værdi. Ikke mindst for samlere. Det er genstande mellem 10.000 og 35000 kroner, siger Jens-Peter Rudbeck.

 

 

Arkivchef Bent Vedsted Rønne fortæller, at der efter tyveriet er kommet helt andre sikkerhedsregler omkring samlingen.

Annonce:

- Det uheldige i det her er, at tre museer er overgået fra Museum Sønderjylland til Haderslev kommune, og der har vi været mere sårbare i denne periode. Vi har ændret i proceduren. Der er kommet mere personale på, ændret på modtagelsen af gæster, så er der kommet følere på nogle af tingene. Men vi er nok nødsaget til at acceptere, at vi ikke kan undgå alle tyverier med så mange genstande, siger han.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: