Værested brændt ned

En heftig brand har tirsdag morgen hærget et værested i Brovst totalt

En voldsom brand har tidligt tirsdag morgen hærget værestedet Syrenen i Brovst.

Det fortæller Ekstra Bladets mand på stedet.

Nordjyllands Beredskab oplyser på Twitter, at tre stationer var indkaldt til brandslukningen. Ud over det lokale mandskab fra Brovst var der også assistance fra Aabybro og Fjerritslev.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
 

Anmeldelsen om branden nåede alarmcentralen klokken 5.03. Kort før halv syv var meldingen, at der var så godt styr på branden, at brandvæsenet var i gang med efterslukningen.

Værestedet Syrenen hører under Jammerbugt Kommune. Branden skete uden for institutionens åbningstid.

Se Ekstra Bladets fotografs dronebilleder fra stedet herunder:

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
Foto: René Schütze