Værtshusene åbnet: Så' der slagsmål

Fyens Politi rykkede lørdag aften ud til et godt gammeldags slagsmål

Få overblikket over genåbningen i maj

Nattelivet er i gang igen - og det samme er værtshusslagsmålene tilsyneladende. I hvert fald måtte Fyns politi lørdag aften rykke til værtshuset James Dean i Odense. Det skriver fyens.dk

Her var en 33-årig mand blevet godt fuld, og gik til angreb på en flok værtshusgæster, og vagtchef Henrik Strauss beskriver det som et 'godt gammeldags slagsmål' med flasker i luften.

Der blev slået alarm allerede 20.39, og manden blev taget med på politigården, så han kunne sove rusen ud. Hvad der fik den 33-årige til at tænde af, er endnu uklart.

- Han er ikke i forklarings-humør. Når han bliver i stand til det forkynder vi selvfølgelig et forbud efter restaurationsloven, og så må han finde et andet sted at gå i byen de næste par år, siger Henrik Strauss til Fyens Stifttidende.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ingen ville kendes ved reglen om, at man skal bestille bord 30 minutter før en tur på bar eller restaurant. Nu er reglen afskaffet.