Annonce:
Annonce:

Vanrøgt: Kvinde skjuler sig for politiet

En 31-årig kvinde er på flugt fra politiet efter at være blevet afsløret i at have vanrøgtet 91 hunde. - Vi er bekymrede for hendes søn, siger bekendt til familien

Så ilde tilredte var hundene, da man fandt dem. (Foto: Roskilde Internat)
Annonce:
Følg Krimi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi overvejer at efterlyse en 31-årige kvinde offentligt, efter at hun nu i knap to døgn har skjult sig for myndighederne og for den sigtelse for overtrædelse af dyreværnsloven, som hun er stillet i udsigt.

Det fortæller leder af lokalpolitiet i Næstved, Niels Denny Sørensen, til Ekstra Bladet.

Mandag troppede Dyrenes Beskyttelse op på kvindens firelængede gård ved landsbyen Hyllinge ved Næstved. De afslørede en hemmelighed, som kvinden har skjult for de fleste i løbet af de senere år. Nemlig at hun drev ulovlig hundekennel på stedet. Hun var det, som man populært kalder for hundehandler. Men noget var gået galt for kvinden. 91 hunde blev fjernet, der var smurt ind i lort og levede under kummerlige forhold.

Her bliver de sidste hunde fjernet fra gården. (Foto: Per Rasmussen)

Annonce:

- Hverken politi eller kommune har godkendt kennelvirksomhed på adressen. Og hun har heller ikke været knyttet til en godkendt kennelklub, siger Niels Denny Sørensen, som også fortæller, at politiet tidligere har undersøgt gården.

- Vi var på stedet i oktober 2014. Der havde hundene det godt, siger Niels Denny Sørensen.

Flere sigtelser på vej
Kvinden har på internettet drevet en kennel. I flere år har hun solgt hunde. På flere hundefora på nettet er der lange tråde med tvivlsomme kommentarer fra folk, der har kommet på ejendommen for at handle hund.

Når politiet overvejer at efterlyse kvinden offentligt, skyldes det også, at det ikke alene er dyreværnsloven, som politiet altså agter at sigte hende for.

- Der er noget andet end bare dyreværnsloven, siger lederen af lokalpolitiet.

På internatet fik hundene klippet og vasket pelsen. (Foto: Per Rasmussen)

Annonce:

Familie er bekymret
Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få fat på den 31-årige kvinde. Et familiemedlem, der ikke ønsker sit navn frem, fortæller, at alle er bekymret for hende og også for hendes søn, der er i førskolealderen, og som kvinden valgte at stikke af sammen med, mens Dyrenes Beskyttelse stod på hendes ejendom og ventede på politiet.

- Det er klart, at vi er bekymrede. Hun har også lukket ned for al kontakt til sine venner, siger familiemedlemmet.

Det samme familiemedlem fortæller også, at der hersker en enorm forvirring om navneforveksling. Specielt fordi kvindens tidligere svigerinde har samme navn som kvinden.

- Men svigerinden har intet med sagen at gøre. Hun er bare enormt uheldig, fordi hun hedder det samme, og fordi hun også har en lille søn, siger familiemedlemmet.

Hunde låst inde
De 91 hunde er alle blevet fjernet af politiet. De er bragt til internater på i Roskilde og på Fyn. Kredsformand for Dyrenes Beskyttelse, Helen Bengtsen, har til Ekstra Bladet fortalt, hvordan hun sammen med politiet brød den ene dør efter den anden op på gården ved Hyllinge. Bag dørene, der var låste med hængelås, var der op mod 15 hunde i hvert rum, som gik rundt i deres egen afføring.

Dyrenes Beskyttelse anslår, at der skal bruges 500.000 kroner alene på medicin til de mange hunde, som er plaget af misdannelser, betændelse og tandsygdomme.

Og så er de alle blevet klippet og vasket, fordi der hang kager af indtørret lort i deres pels.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Selv ikke en prins kan få det hele
Annonce:
Annonce:

Mystisk mordkomplot

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: