Vanvidstrafikant kørte 232 km/t på motorvej

I alt blev 12 personer sigtet på Køge Bugt Motorvejen for at køre for stærkt

En motorcyklist havde også benzin i blodet, da han fræsede gennem byen med 150 km/t, hvilket blev dokumenteret i programmet 'Fanget på politiets kamera'. Video: Discovery

Opdateret klokken 20.50: Det var en motorcykel, ikke en bilist som det først fremgik, der havde kørt 232 kilometer i timen

232 kilometer i timen.

Så hurtigt kørte en motorcyklist på Køge Bugt Motorvejen søndag eftermiddag.

Det skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter.

- Det var en motorcyklist, der kørte alt for hurtigt. Vedkommende har frakendt sit kørekort og får en bøde på 12.500 kroner, siger vagtchef Thomas Christensen ved Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

De opdagede hastighedsovertrædelsen under en målrettet færdselsaktion, hvor de sad klar og målte forbikørende transportmidlers hastighed.

I alt resulterede deres aktion med, at 12 personer blev sigtet for at køre for hurtigt, hvor de 232 kilometer i timen altså var aktionens største overtrædelse af hastighedsgrænsen.

Politiet foretog ni øvrige sigtelser.