To varebiler har påkørt hinanden på en motortrafikvej i Nordsjælland syd for Herredsvejen i Hillerød.
Politiet er derude og arbejder på stedet, og sydgående retning er spærret - altså mod København.
Det siger Michael Dalby, der er vagtchef i Nordsjællands Politi.
Derudover har vagtchefen ikke yderligere oplysninger om uheldet.
I et opfølgende tweet skriver Nordsjællands Politi, at det er to varebiler, der har påkørt hinanden, og at der er ingen personskade i forbindelse med uheldet.
Frederiksborg Brand og Redning skriver på Twitter, at vejen igen er åben.
Ekstra Bladet følger sagen ...