Ven dræbt: Skal blive bag tremmer

15-årig og 17-årig skal fortsat sidde varetægtsfængslet efter knivdrabet på 18-årige Ali

Flere af de anholdte er blevet sat på fri fod, men er fortsat sigtet i sagen. Video: Kenneth Meyer. Redigering: Martin Ekelund

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

En 17-årig skal blive bag tremmer, efter at hans ven Ali forrige weekend blev dræbt på en parkeringsplads i Gentofte nord for København.

Det gælder også den 15-årige dreng, som politiet mener førte den kniv, der kostede den 18-årige livet.

Det oplyser anklager ved Nordsjællands Politi Jacob Dreist til Ekstra Bladet efter et retsmøde om fortsat varetægtsfængsling, som er blevet afholdt i Retten i Lyngby onsdag.

Retsmødet blev afholdt for lukkede døre.

Skulle bil bruges som våben? Sort Golf spøger efter teenagedrab

Dommeren valgte at forlænge varetægtsfængslingen for begge teenagere i foreløbig 14 dage indtil 20. maj.

Begge er beskyttet af et navneforbud, og Ekstra Bladet er derfor afskåret fra at beskrive detaljer om de sigtede, som kan identificere dem. De har tidligere nægtet sig skyldige i sigtelserne.

Den 15-årige er sigtet for manddrab, subsidiært medvirken til manddrab og grov vold.

Den 17-årige er sigtet for to tilfælde af grov vold mod både den 15-årige og hans 13-årige lillebror. Ifølge politiet påførte han den 15-årige kraniebrud og skade på benet, formentlig ved brug af et bat. Lillebroderen stak han angiveligt i ryggen med en kniv.

Ikke sammen i retslokalet
Ifølge Jacob Dreist blev teenagerne ført ind en ad gangen, så de ikke skulle opholde sig i retslokalet sammen.

Første levende billede var den 17-årige, hvis forsvarsadvokat i lighed med den 15-åriges forsvarer tog sig betænkningstid i forhold til kære.

Politiet betegner episoden, der førte til 18-årige Alis død, som et masseslagsmål, der blev udløst af et skænderi mellem to vennegrupper på blandt andet Snapchat.

Drab i Gentofte: Offerets sidste minutter

Ifølge Alis kæreste, som Ekstra Bladet har talt med, havde den 17-årige nu varetægtsfængslede en uoverensstemmelse med den 15-årige, som de skulle mødes at tale om. I opgøret, hvor nogen havde taget våben med, blev Ali stukket flere gange med kniv, og hans liv kunne ikke reddes.

 

Politiet fandt efter ugerningen blandt andet flere knive og en økse på gerningsstedet. Her blev i alt 12 pågrebet. En af dem er kun 13 år og lillebror til den 15-årige.

De involverede i masseslagsmålet tæller etniske danskere og unge med anden etnisk baggrund og er en broget skare af børn og unge. Nogle bor hjemme hos mor og far og er ud af 'almindelige' familier.

Knivstukket teenager døde i sin vens arme

En af de involveredes bopæl er registreret på et børnehjem, mens nogen altså er og har været tilknyttet en behandlingsinstitution.

Mens to altså fortsat er varetægtsfængslet i sagen er yderligere ti fortsat sigtet. Alle er beskyttet af navneforbud.

En økse var et af de fund, politiet gjorde på gerningsstedet. Foto: Kenneth Meyer
En økse var et af de fund, politiet gjorde på gerningsstedet. Foto: Kenneth Meyer