Annonce:
Annonce:

Vi er på vej mod et mere lovlydigt samfund

Ungdomskriminaliteten falder, og inden for de seneste år er også de yngste voksnes kriminalitet styrtdykket

Annonce:
Følg Krimi

Ungdomskriminaliteten falder og falder og er ifølge et nyt notat fra Justitsministeriets Forskningskontor nu næsten halveret over de seneste ti år.

Især er voldsdomme til de 15-17-årige blevet mærkbart mere sjældne med et fald siden 2006 på 73 procent i domme for simpel vold og 63 procent for grov vold.

Og her stopper de gode nyheder ikke.

For tilsyneladende trækker de mindre kriminelle unge en bølge af bedre opførsel med sig ind i voksenlivet, hvor der især inden for de seneste fem år er sket et markant fald i kriminaliteten blandt de 18-20-årige.

- Det skyldes antageligt, at de børn og unge, som vi ved har haft et mindsket kriminalitetsniveau gennem de seneste ti år, nu er blevet ældre, siger Britta Kyvsgaard, forskningschef i Justitsministeriet.

Annonce:

- Når man ikke begår kriminalitet i en meget ung alder, er sandsynligheden større for, at man heller ikke gør det senere i livet, siger hun.

I Det Kriminalpræventive Råd har formand Henrik Dam også bidt mærke i det markante fald i kriminaliteten blandt de unge og de yngste voksne.

- Det er meget positivt, og især når vi nu ved, at hvis man ikke er kriminel som ung, så er der meget lille sandsynlighed for, at man i en alder af 30 eller 40 år vågner op en dag og beslutter sig for at blive det, siger han.

- Spørgsmål: Hvorfor falder ungdomskriminaliteten?

- Det er der især to årsager til. For det første er man gennem de seneste ti år blevet meget stærkere i den tidlige præventive indsats, og for det andet har vi set en markant ændret ungekultur, der er gået fra at være en gadekultur til at være en hjemmekultur, siger Henrik Dam og fortsætter:

- Der er også sket en ændring i de unges opfattelse af, om kriminalitet er smart og in. Det er det ikke i samme grad, som det har været.

Annonce:

Det store spørgsmål bliver nu, hvorvidt den positive udvikling i ungdomskriminaliteten med tiden vil trække voksenkriminaliteten lige så markant ned.

- Det kan vi håbe, men der kan jo opstå det, at mens de her unge bliver gamle, så kan der komme nogle nye unge, som har andre ideer, så kriminaliteten vokser igen, siger Britta Kyvsgaard.

Ifølge Henrik Dam er der imidlertid god grund til optimisme.

- Vi ved det ikke, men der er ikke noget rationale, der tilsiger, at en meget lovlydig generation skulle få meget kriminelle børn.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: