Video afslører: Politifolk i USA dræber ubevæbnet sort bilist

Politifolk i USA dræber ubevæbnet sort bilist. Den 40-åriges bil var gået i stå uden for byen Tulsa. Han bliver skudt, da han stikker en arm gennem siderude

Her kan du se epiosden. ADVARSEL: Voldsomme billeder. Video: AP

Politiet i Tulsa i den amerikanske stat Oklahoma har offentliggjort en video, der viser, hvordan politiet skyder og dræber en sort mand, hvis bil er gået i stå på en vej uden for byen.

Den 40-årige Terence Crutcher var ubevæbnet, skriver Washington Post.

De lokale myndigheder frygter uroligheder og har hurtigt meddelt, at de vil gøre alle oplysninger om hændelsen tilgængelige

19-årige Christian Taylor hopper på en kølerhjelm under et indbrud hos en bilforhandler i Arlington, Texas. Kort efter er han død. (Foto: AP) Krimi Betjent fyret: Dræbte ubevæbnet teenager med fire skud

Episoden er filmet fra en helikopter og fra en politibils videokamera. Ifølge politiet havde Crutcher nægtet at efterkomme politiets ordrer.

Crutcher var gået i stå med sin bil midt på vejen mandag. Man ser ham gå med armene over hovedet tilbage til sin bil med to politifolk med trukne våben lige efter sig.

Krimi Hvid betjent dræber sort mand: Tog fejl af pistoler

Da han når hen til sin bil, rækker han ind efter noget gennem forreste sidevindue. På det tidspunkt befinder der sig fire politifolk med trukne skydevåben ved bilens bagende.

Crutcher bliver ramt af en strømpistol og lige efter af et enkelt skud. Det er ikke muligt at se, hvem af politifolkene der skyder.

Man kan se ham ligge blødende på vejen, og politifolkene foretager sig tilsyneladende ikke noget det næste minut, mens han forbløder.

Terence Crutcher er en af mindst 689 mennesker, heraf 161 sorte, der i år er blevet skudt af amerikanske politifolk, fremgår det af en opgørelse fra Washington Post.

I december 2015 dræbte en betjent med fire skud ubevæbnet teenager. Video: AP