Natten til torsdag blev to betjente og en civil såret under en anholdelse på Christiania i København.
Under anholdelsesforsøget blev den ene betjent skudt i hovedet, mens hans kollega og den civile forbipasserende blev ramt i benene.
Efter menneskejagt: Efterlyst mand skudt af politiet
Politiet har natten igennem jagtet gerningsmanden, men torsdag morgen blev han stoppet i Vinkelhusene i Kastrup, hvor Politiets Aktionsstyrke skød manden.
Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Tre skud og skrig
Kirsten Lisbeth Bjødstrup til Ekstra Bladet hvordan hun fik en brat opvågning, da skyderiet fandt sted.
- Jeg sad og spiste morgenmad med mit barnebarn, da jeg hører tre skud. Først troede jeg det var fyrværkeri, men da jeg hører et voldsomt kvindeskrig, ved jeg det er alvor, fortæller Kirsten Lisbeth Bjødstrup til Ekstra Bladet.
Tapper familie våger over alvorligt såret betjent
Helt bleg i hovedet
Udenfor hendes vindue var den efterlyse mand blevet skudt.
- Jeg ventede lige et lille øjeblik, så kiggede jeg ud af vinduet. Nedenfor lå en mand, der tydeligt var blevet skudt. Der var blod over det hele og han var helt bleg i hovedet, siger Kirsten Lisbeth Bjødstrup.
- En kvinde skreg de (politiet, red.) skulle 'fucke af'. Hun blev hurtigt gennet ind af politiet igen. Ingen må komme ud. Vi er spærret inde i lejligheden og der er forlydener om, at de leder efter flere i områder, siger Kirsten Lisbeth Bjødstrup.
Ekstra Bladets reporter på stedet fortæller, at området er totalt spærret af.
Ingen kan komme ind og ud fra stedet og beboerne i opgangen udenfor hvilken manden blev skudt, kan ikke komme tilbage til deres lejligheder.
- Alle har fået besked på, ikke at tale med pressen. Politiet er meget opmærksomme herude. Desuden er der lige ankommet toiletvogne til politiet, så det ser ud til, de planlægger at arbejde herude i længe, fortæller Ekstra Bladets reporter Camilla Marie Nielsen fra stedet.
Politi: Ville flygte fra stedet
Ifølge Københavns Politi var det en borgerhenvendelse, der førte politiet på sporet af den lejlighed, udenfor hvilken gerningsmanden fra Christiania blev skudt.
'Politiets Aktionsstyrke omringede adressen, hvor en betjent råbte manden an, da denne forsøgte at flygte fra stedet. Manden var bevæbnet, og det kom til en kort skudafgivelse, hvorunder mistænkte blev ramt,' skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse i forbindelse med morgnens forløb.