Vidner måtte springe for livet

Fyens Politi søger vidner, efter en bilist kørte vanvidskørsel lørdag aften

Vidner måtte springe for livet

Flere personer måtte lørdag aften springe for deres liv, da en bilist kørte vanvidskørsel i Odense. 

Nu forsøger Fyns Politi at få kontakt til de personer, som oplevede farlige situationer med bilisten.

'Vi ved, at flere måtte springe til side for bilen, og dem vil vi rigtig gerne tale med,' lyder det på Twitter.

Det var en rød Citroën C1, som lørdag aften kørte vanvidskørsel omkring Ørbækvej, Nyborgvej, Niels Bohrs Allé, Blangstedgård, Tornbjerg og på flere stisystemer i området.

Foto: Local Eyes
Foto: Local Eyes

Episoden fandt sted mellem klokken 21.10 og 21.25.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 114.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi, men det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt.