Annonce:
Annonce:

Vild stigning i anmeldelser af sex-afpresning

Antallet af anmeldelser om sex-afpresning er mere end fordoblet siden 2020, og politiet forventer at stigningen vil fortsætte fremover

Annonce:
Følg Krimi

Har du, eller nogen du kender, oplevet at blive udsat for sextortion, kan du skrive til journalisten her.

En gerningsperson hævder at ligge inde med billeder eller videoer, hvor et offer optræder nøgent eller i en seksuel situation, med trusler om offenliggørelse.

- Gerningspersonen kræver typisk, at den forurettede sender penge, billeder eller videoer af sig selv – ofte af mere grænseoverskridende seksuel karakter end de billeder som gerningspersonen truer med at offentliggøre – eller at den forurettede mødes med gerningspersonen for at have sex, står der i svaret.

Der er tale om sex-afpresning, eller såkaldt 'sextortion'. En sammentrækning af ordene 'sex' og det engelske ord 'extortion' (afpresning, red.).

Annonce:

Stiger voldsomt
Anmeldelser om denne type kriminalitet har været stigende de sidste år - faktisk er det mere end fordoblet fra 2020 til 2022, hvis man ser samlet på de danske politkredse. Mere præcist er det steget med cirka 141 procent - fra 250 anmeldelser i 2020 til 603 i 2022.

Det fremgår i et svar fra 9. februar til Folketingets Retsudvalg fra Justitsminister, Peter Hummelgaard, på spørgsmål vedrørende udviklingen i denne type kriminalitet i de danske politikredse de sidste tre år.

Her er der dog kun tale om sextortion, hvor gerningspersoner afpresser ofre til at sende penge.

- Det er politikredsenes erfaring, at det fortrinsvis er mænd, der bliver afpresset eller forsøgt afpresset til at betale penge – typisk i anden valuta end danske kroner – til gerningspersonen, står der i svaret.

- Derimod er det fortrinsvis kvinder, der bliver presset eller forsøgt presset til at fremsende yderligere intimt materiale til gerningspersonen.

Sextortion kan udgøre forskellige strafbare forhold. Som regel er der tale om straffelovens paragraffer om afpresning eller ulovlig tvang.

Annonce:

Vil fortsætte
- Det er NSK’s (National enhed for særlig Kriminalitet) erfaring, at ofrene fortrinsvis er voksne, men at der dog ses eksempler på, at mindreårige også bliver udsat for pengeafpresning med samme fremgangsmåde, står der i svaret.

Hos de øvrige danske politikredse forventer man en yderligere stigning af den årsag, at der er en stigning i digitalisering af forbrydelser generelt.

I øvrigt vurderes det, at der er et mørketal, idet det er politiets erfaring, at mange forurettede er tilbageholdende med at anmelde sager af denne karakter.

- Det er politiets generelle erfaring, at det ofte er vanskeligt at efterforske sager om sextortion, da de mistænkte opererer fra udlandet og er gode til at sløre deres digitale spor. Endvidere er dansk politi afhængig af samarbejdsvilje og lovgivning i det pågældende land, hvilket kan gøre det vanskeligt at finde frem til gerningspersonerne.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: