Vild udvikling: Politi-ansat mistænkt for 11 års overvågning af kvinder

Overvågningssagen fra Østjyllands Politi, hvor en IT-medarbejder er sigtet, viser sig nu at være langt mere omfattende.

En IT-ansat, som har sin daglige gang ved politiet i Aarhus, er sigtet for at have skaffet sig ulovligt adgang til over 100 kollegers telefoner - primært kvinder. Foto: Joachim Ladefoged
En IT-ansat, som har sin daglige gang ved politiet i Aarhus, er sigtet for at have skaffet sig ulovligt adgang til over 100 kollegers telefoner - primært kvinder. Foto: Joachim Ladefoged
Følg Krimi

Ved du noget om sagen? Skriv til tf@eb.dk - alle henvendelser behandles fortroligt.

En mandlig IT-medarbejder ved Østjyllands Politi har i mere end et år været sigtet for at have skaffet sig uberettiget adgang til over 100 kvindelige kollegers telefoner, og nu vokser sagen yderligere, erfarer Ekstra Bladet.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger strækker de kriminelle forhold sig over en periode på mere end 10 år, og den omfattende efterforskning har således undersøgt krænkelser af de forurettede fra perioden 2010 og frem til 29. marts 2021.

Her blev manden anholdt og sigtet under en aktion på mandens bopæl lidt uden for Aarhus.

Sådan gjorde han
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der tale om mindst 137 politikolleger - primært unge kvinder - hvis telefoner den sigtede er mistænkt for at have tilgået på ulovlig vis.

Men antallet af forurettede kan være langt højere, da sagen nu viser sig at strække over mere end et årti.

Manden har fået adgang til kollegernes telefoner under påskud af, at han skulle undersøge, om kvindernes private telefoner var kompatible med politiets sagssystemer.

Herefter har kvinderne udleveret deres telefoner, og manden har dernæst kopieret telefonernes indhold uden kvindernes viden.

Materialet fra telefonerne skulle manden angiveligt have lagret på flere harddiske og opbevaret privat gennem en længere periode.

Den sigtede er mistænkt for at have kopieret indhold hos kollegerne uden deres viden. Foto: Jens B'ttner
Den sigtede er mistænkt for at have kopieret indhold hos kollegerne uden deres viden. Foto: Jens B'ttner

Dog indeholder sagen også andre forhold, som løbende er dukket op til overfladen i takt med, at efterforskningen er skredet fremad og nye forurettede har meldt sig.

Frustration over sagsbehandlingstid
Sagen blev i første omgang overdraget til Midt- og Vestjyllands Politi, men på grund af inhabilitet blev den sendt videre til Fyns Politi, som siden sommer har efterforsket den opsigtsvækkende sag.

I april i år forlød det, at anklagemyndigheden hos Fyns Politi var klar til at rejse tiltale mod den sigtede IT-medarbejder, men det er endnu ikke sket, og i stedet ligger sagen nu til vurdering hos Statsadvokaten, erfarer Ekstra Bladet.

Den lange efterforskning og uklare tidshorisont har ifølge Ekstra Bladets oplysninger vakt frustration hos de mange forurettede, som helt fra sagens begyndelse har kritiseret og undret sig over, at manden ikke har været varetægtsfængslet.

Politigården i Aarhus, hvor de sigtede i mange år har været en betroet medarbejder. Foto: Joachim Ladefoged
Politigården i Aarhus, hvor de sigtede i mange år har været en betroet medarbejder. Foto: Joachim Ladefoged

Ingen kommentar
Den sigtede, som gennem flere år haft sin daglige gang på Politigården i Aarhus og af flere har været opfattet som en betroet medarbejder, efterforskes for både embedsmisbrug, hacking og blufærdighedskrænkelse.

Rigspolitiet har tidligere afvist at kommentere den sigtedes ansættelsessituation, da der tale om en personalesag.

Advokat, Henrik Garlik, der repræsenterer IT-medarbejderen, har ikke ønsket at oplyse, hvordan hans klient forholder sig til sagen.

Han ønsker heller ikke at forholde sig til oplysningerne om, at gerningsperioden strækker sig over 11 år.

Mere fra Ekstra Bladet+

Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+