Villa i brand: Reddet ud af naboerne

En flot redningsaktion gjorde, at en kvinde slap fra en brand med livet i behold

Følg Krimi

En kvinde i Kirke Hyllinge kan prise sig lykkelig for sine naboer her til morgen.

Kvindens villa var nemlig i brand i løbet af natten, og her gjorde kvindens naboer en stor indsats.

- Klokken 2.31 få vi anmeldelsen. Da vi kommer frem, er huset overtændt, og er ved at brænde ned. Men det viser sig, at naboerne har reddet beboeren ud af huset, fortæller vagtchef ved Midt - og Vestsjællands Politi, Henrik Jørgensen.

Naboerne har reageret hurtigt, og det får de stor ros for af politiet.

- Det er naboerne der opdager, at der er brand, og så får de reddet damen ud. Det er meget, meget meget flot af dem, siger Henrik Jørgensen.

En anden nabo fortæller til Ekstra Bladet, at deres hund vækkede dem midt om natten, da tagpladerne på det brændende hus sprang.

- Huset stod i lys lue, da vi gik ud på vejen ved 02-tiden, siger naboen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Bjørn Nielsen
Foto: Bjørn Nielsen

Kvinden slap billigt fra branden, men hendes hus er der ikke meget tilbage af.

- Huset er brændt mere eller mindre ned, siger Henrik Jørgensen.

Kvinden der er i 60'erne, er nu indlagt med røgforgiftning på Rigshospitalet.

- Vi ved ikke noget om brandårsagen endnu, men det skal vi selvfølgelig have undersøgt, siger Henrik Jørgensen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til Ekstra Bladets podcast Afhørt herunder eller i din podcastapp. I denne uge handler den blandt andet om en konflikt mellem Bandidos og banden NNV sidste år.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+