Fredag er der på kun et enkelt døgn konstateret 115 dødsfald som følge af coronavirus i den plagede Hubei-provins.
Inden for de seneste 24 timer er 1100 mennesker blevet smittet med virussen alene i KIna. En fjerdedel af dem er konstateret i et af provinsens fængsler, skriver South China Morning Post.
Coronavirus tager livet af 115 mennesker i Hubei på et døgn
Det har ført til panik blandt de indsatte, hvor hundredvis nu er diagnosticeret med COVID-19, som WHO officielt har døbt coronavirussen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Fyringer
Nærmere bestemt er 230 indsatte i kvindefængslet Hanjin i byen Shayang blevet smittet med corona.
Derudover er flere fængselsvagter også ramt af den frygtede sygdom, som har spredt sig ud i verden fra epicentret i netop Hubei-provinsen.
Det massive udbrud har ført til massefyringer, skriver det kinesiske medie.
Xie Wenjun, som var leder af justitsministeriet i Shandong, er blevet afskediget sammen med syv andre embedsmænd fra fængselsvæsnet og Justitsministeriet, fordi de ikke har været bedre til at forebygge krisen.
Samtidig er 34 indsatte blevet smittet med virussen i et fængslet i Zheijang-provinsen. Her er fire ansatte i ledende stillinger også blevet fyret som konsekvens af virusudbruddet.
Samlet har coronavirussen udbredt til over 400 indsatte i kinesiske fængsler, hvor der er særlig stor smitterisiko, oplyser embedsmænd i Beijing fredag ifølge AFP.
Raske kan smittes igen
De seneste dage er antallet af nye smittetilfælde faldet i regionen. Ifølge Kina nationale sundhedskommission er 2019 personer blevet meldt raske igen.
Men en ekspert advarer dog mod, at raske kan blive smittet igen.
- Vi skal ikke tage let på det faldende antal af nye smittede. Det tal kan hurtigt stige igen, siger Zhao Jianping, der er chef for et eksperthold, som arbejder på at begrænse udbruddet i Hubei.
På samme tid frygter Zhao Jianping, at raske fortsat kan bære virussen i mindre grad og derfor smitte andre.