Vold på video: Politi leder efter ofre

To ofre søges efter voldeligt overfald

Som regel ved politiet, hvem ofrene i en sag er, men leder efter nogle gerningsmænd.

Men i en sag fra forrige weekend er det nærmest den omvendte verden.

I hvert fald er tre unge mænd anholdt og mistænkt for at have begået et voldeligt overfald natten til lørdag 13. november. Til gengæld aner politiet ikke, hvem overfaldet gik ud over.

- Det er usædvanligt, at man skal efterlyse ofre, fortæller politikommissær i Nordsjællands Politi Daniel Seiler-Holm til Ekstra Bladet.

Overfaldet fandt sted klokken lidt i 1 natten til lørdag i krydset ved Bjergegade og Stengade i Helsingør, der ifølge politikommissæren er et populært sted at gå i byen og befærdet område på det tidspunkt af døgnet i weekenderne.

Holdt øje på kamera
Ifølge politikommissæren kunne politiet følge med i overfaldet via overvågningskameraer, der er sat op i forbindelse med regeringens tryghedspakker. Derfor sendte man straks en patrujle afsted.

Tæt ved blev tre personer, som passede på signalementerne fra videoovervågningen, anholdt og sigtet for vold. De tre sigtede, der er af anden etnisk baggrund, nægter sig skyldige i volden.

Til gengæld var de to ofre væk.

- Vi kan se på overvågningsvideoen, at to personer bliver udsat for både slag og spark, så vi har en formodning om, at de har pådraget sig skader som følge af overfaldet. Det har dog ikke været muligt at finde frem til de to personer, og de har heller ikke selv henvendt sig til os, siger Daniel Seiler-Holm og understreger, at ofrenes beretning kan have stor betydning for sagens videre forløb.

Tilfældige ofre
Politikommisær Daniel Seiler-Holm oplyser desuden, at de to efterlyste ofre virker til at være vilkårlige.

- Volden virker som tilfældig, og man skal jo gerne kunne gå trygt i byen. Derfor vil vi meget gerne det her til livs.

Tror du ikke, at det er ofre, som ikke er interesserede i at tale med politiet?

- Der kan være mange grunde til, at de ikke har kontaktet politiet selv. Det vil jeg ikke gisne om, siger Daniel Seiler-Holm.

Til Ekstra Bladet fortæller politikommissæren, at de to ofre er unge mænd af skandinavisk udseende.

Politiet søger også vidner til voldsepisoden.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.