Voldsdømt mor skifter advokat: Jeg undrer mig

Østre Landsret har sat dato på ankesagen mod 30-årige Nanna Skov Høpfner

Mette Grith Stage. Foto: Gary Britton
Mette Grith Stage. Foto: Gary Britton
Følg Krimi

Stjerneadvokaten Mette Grith Stage er ny forsvarer for 30-årige Nanna Skov Høpfner, der i byretten har fået en dom på to års fængsel for sine handlinger ved en Men In Black-demonstration i januar.

Nanna Skov Høphner er blandt andet dømt for at opfodre til vold ved Men in Black-demonstration i en tale 9. januar 2021. Screendump fra video med en del af talen
Nanna Skov Høphner er blandt andet dømt for at opfodre til vold ved Men in Black-demonstration i en tale 9. januar 2021. Screendump fra video med en del af talen
 

Det oplyser Mette Grith Stage til Ekstra Bladet.

- Hun spurgte mig forud for sagens behandling i byretten, men på det tidspunkt havde jeg ikke mulighed for at tage den. Nu har hun så spurgt igen, og det har jeg sagt ja til.

Mor skal to år i fængsel: Her taler hun til demo

Spændende sag
Efter byretsdommen skiftede Nanna Skov Høpfner ellers til advokaten Erbil Kaya, men i Østre Landsret bliver det altså Mette Grith Stage, der repræsenterer den 30-årige kvinde.

- Jeg synes jo, at det her er en meget, meget spændende sag, hvor jeg ligesom rigtig mange andre danskere undres over, at det skal give dobbelt straf at man deltager i en demonstration af denne her karakter, siger Mette Grith Stage, som dog endnu ikke har været igennem sagens akter.

- Jeg har kun nået at læse dommen overordnet igennem, og jeg har ikke haft et rigtigt møde med min klient endnu, så nu skal jeg have tid til at grave mig dybere ned i det og vurdere juraen bag. Men umiddelbart må jeg sige, at jeg undrer mig over at en situation som denne skal takseres til flere års fængsel.

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Ankesagen er berammet til  7. juni, og Mette Grith Stage ser frem til at få sagen vurderet i Østre Landsret. Hun siger også, at hun er 'optimistisk'.

- VI har brug for at få en afklaring af, hvor niveauet er. Hvis landsretten så når frem til det samme, må vi håbe, at nogle af de politikere, som efter dommen i byretten har været ude og sige, at det havde de slet ikke troet var meningen med loven, dengang de stemte for, så går ud og råder bod på det.

- Men det hjælper ikke min klient. Det vil så stadig være hende  der har betalt prisen for dette lovgivningsmæssige makværk, siger advokaten om den fængslede kvinde, som er mor til to små børn.

- Hvordan har hun det?

- Det her er rigtig, rigtig hårdt for min klient. Hun havde jo ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at den omstændighed, at hun gik ud og tilkendegav sine holdninger til regeringens håndtering af corona, skulle resultere i, at hun skulle skilles fra sine børn og blive idømt to års fængsel. Det er jo helt vildt og en personlig katastrofe for Nanna og hendes børn.

Det er hun dømt for i byretten

Københavns Byret idømte 12. marts Nanna Skov Høpfner (NSH), to års fængsel med baggrund i hendes deltagelse i en Men In Black-demonstration forskellige steder i København 9. januar 2021.

Det er en fordobling af den ordinære straf, fordi retten fandt, at lovovertrædelserne har sammenhæng med corona-epidemien. Det er første gang en person er dømt efter 'corona-paragraffen' i en sag, der ikke knytter sig til et økonomisk lovbrud.

Her er i kort form, hvad den 30-årige mor til to børn, er fundet skyldig i:

1. Hun er dømt for under en tale for demonstranter på Rådhuspladsen at have opfordret til vold. Hun råbte fra podiet blandt andet 'Okay, er I klar til at gå rundt og smadre byen på en ikke-voldelig måde' og 'er I med? Er vi færdige med at acceptere det lort? Så lad os smadre det, venner!' samt 'Smadr det system. Tak skal I have. Fuck systemet. Fuck Mette. Fuck politi. Fuck det hele mand. Tak.'

2. Retten fandt det bevist, at hun deltog i en 'grov forstyrrelse af den offentlige orden' ved flere gange at være gået forrest i demonstrationen og efter sin tale at have medvirket til angreb med kanonslag, fyrværkeri, dåser og sten på polititjenestemænd, hvoraf ikke under 16 af dem blev ramt og flere kom til skade.

3. Hun er desuden dømt for at have undladt at efterkomme påbud til mængden om at skilles og tilskyndede andre til ny grov forstyrrelse af den offentlige orden og voldelig adfærd, idet hun i en megafon udtalte 'frihed for Danmark, vi har fået nok' og 'op i røven med dronningen'.

4. Endelig er hun dømt for at have deltaget i et opløb, hvor der blev kastet genstande mod politiet frem til demonstrationens opløsning.

5. Retten vurderer, at NSH har handlet i forening og efter forudgående aftale og i fælles forståelse med en større gruppe medgerningsmænd.

NSH er dømt og straffen til hende udmålt efter følgende paragraffer i straffeloven: 119b (punkt 2 jfr. punkt 1 og 81d, stk. 1) samt 245 stk.1 (delvis jfr. 21) samt 134a (begge jfr. 81d, stk 1.)

Kæreste til voldsdømt mor: - Nanna er i chok

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.