Voldsom brand hærger fabrik

Politi og brandvæsen er lige nu massivt til stede ved en voldsom brand i en fabriksbygning

Her kan du se, hvordan den voldsomme brand hærger (Video: Privat)

Ved du noget eller har du billeder? Kontakt os på sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send en mail til 1224@eb.dk.

Mandag morgen hærger en voldsom brand en fabriksbygning i byen Klakring nær Juelsminde i Østjylland.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- Vi har en voldsom brand i en fabrik, der sælger tagpap. Vi har opgivet den ene bygning, mens vi forsøger at køle den anden ned, så branden ikke sprede sig, siger vagtchef Jørn Lindhart til Ekstra Bladet.

Branden er opstået på Klakring Stationsvej, og politiet fik meldingen klokken 06.42, og kort før klokken 10 oplyser brandvæsenet, at de nu betragter de som en efterslukningsopgave.

Det er fortsat uklart, hvordan branden er opstået.

Horsens Folkeblad har en mand på stedet, og han har talt Michael Nyland, der ifølge avisen ejer et firma i den 24.000 kvadratmeter store bygning.

Han fortæller til avisen, at han opdagede røg i bygningen, da han mødte ind, og kort efter opstod der flammer.

Bliv indendørs
I første omgang meldte politiet til Ekstra Bladet, at der ikke var tale om farlig røg, men nu har sagen udviklet.

Derfor har politiet udsendt en beredskabsmeddeles, hvor de advarer mod røgen.

- Advarslen vedrører borgere i området vest for Petersmindevej afgrænset af Klakring Stationsvej mod øst, Vejlevej mod nord og Savværksvej mod syd. Personer i det berørte område skal søge indendørs, lukke døre og vinduer og standse ventilationen, skriver politiet

Samtidig opfordres der til, hvis det er muligt, at viderebringe denne meddelelse til andre personer i området.

Ved du noget eller har du billeder? Kontakt os på sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send en mail til 1224@eb.dk.