Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata.
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil fortsætte? (En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Voldsom brand på plejehjem: Flere kommet til skade
En lægehelikopter og flere ambulancer er sendt til Allingåbro, hvor en voldsom brand raserer et plejehjem
Klokken 17:35 udbrød der en voldsom brand på et plejehjem på Djursland. Video: Ernst van Norde
Annonce:
Følger KrimiFølg Krimi
To ældre kvinder har mistet livet i forbindelse med den plejehjemsbrand, der opstod tidligere på aftenen på et plejehjem på i Allingåbro.
Der er tale to beboere, der opholdt sig i deres hjem, da branden opstod. Den ene er en 91-årig kvinde. Politiet arbejder aktuelt på at underrette den anden kvindes pårørende.
En 95-årig kvindelig beboer er svært tilskadekommen og fløjet med helikopter til Aarhus. Hendes tilstand er endnu ukendt. Yderligere to kvinder på hhv. 87 og 89 år er blevet kørt til skadestuen med røgforgiftning.
- Men der er sendt en lægehelikopter og flere ambulancer til stedet, siger vagtchef Michael Ørum fra Østjyllands Politi.
Han kan kort før klokken 19 heller ikke sige noget om, hvor branden opstod, eller hvor stor en del af plejehjemmet, der brænder.
Annonce:
Adskillige ambulancer samt redningshelikopter er sendt til stedet. Der er ikke meldinger om omkomne., men ifølge Ekstra Bladets mand på stedet skulle der ved 20:30-tiden være ankommet endnu en ambulance til stedet.
Meget alvorlig Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl fortæller til Ekstra Bladet, at der er tale om en brand af meget alvorlig karakter. Det Kommunale Krisestab er involveret, og der er etableret en beredskabsplan.
- Det er meget, meget alvorligt. Fire boliger er berørt af branden, men vi har fået den under kontrol, siger bredskabsdirektøren.
To brandstationer er indsat i slukningsarbejdet.
- Lige nu tager vi hånd om de meget berørte medarbejdere, der selvfølgelig er rystet over situationen.
- Det hele en smule kaotisk lige nu, men vi kommer snart med mere information til pårørende. Vi opdaterer løbende vores hjemmeside, og så kommer politiet også snart med mere information, forklarer Kasper Sønderdahl til Ekstra Bladet.
Lidt før klokken 20 melder Østjyllands Politi, at der er oprettet et center for de pårørende.
Politiet oplyser i et efterfølgende tweet:
'Der er desuden flere krisepsykologer på vej til stedet for at tage sig af de pårørende og medarbejderne på plejehjemmet'.
Her ramte tragedien også
November 2000: En 69-årig kvinde brænder ihjel på sin sofa i en plejebolig i Odense.
November 2000: En 83-årig kvinde dør efter en brand på et plejehjem i Hillerød. Det menes, at et stearinlys har fået fat i kvindens bluseærme.
Juli 2003: Syv ældre og to ansatte fra et plejehjem nær Silkeborg bliver dræbt, da deres minibus støder sammen med en modkørende lastbil og bryder i brand.
Februar 2004: 14 ældre brænder inde på et plejehjem i Skotland. Efterfølgende viser det sig, at stedet mangler en brugbar evakueringsplan, der kunne have reddet mange liv.
April 2004: En 89-årig mand dør efter en brand på et plejehjem tæt på Aarhus.
Februar 2006: En 71-årig mand dør under en brand på et plejehjem i Lundeborg på Fyn. En glød fra en cigaret menes at være grunden til, at mandens tøj blev antændt.
Maj 2006: En 69-årig kvinde dør på et plejehjem i Nykøbing Falster, hvor branden sandsynligvis opstår efter rygning.
September 2006: En 67-årig dør under en brand på et plejehjem i Hesselager på Fyn. Branden er meget voldsom, og flere andre ældre og ansatte bliver indlagt til observation for røgforgiftning.
December 2006: En 95-årig kvinde dør under en brand på et plejehjem i Nykøbing Falster. En glød fra en cigaret antændte den stol, som kvinden sad i.
Februar 2008: 11 dør i en brand på et plejehjem i den østrigske by Egg. Det er landets værste brand i 20 år.
Juni 2008: En 78-årig kvinde dør på et plejehjem på Amager, efter hun har tabt en cigaret på et tæppe, der lå foran hende. Det menes, at hun er faldet i søvn, hvorefter branden er opstået.
December 2008: En 70-årig kvinde brænder ihjel på et plejehjem i Aalborg. Et stearinlys har antændt hendes tøj.
August 2009: Otte ældre dør i en brand på et plejehjem i den belgiske by Melle.
April 2010: Et plejehjem i Allerød udbrænder og en 73-årig kvinde mister livet. Fire beboere, to betjente og en brandmand observeres efterfølgende for røgforgiftning på hospitalet.
Januar 2011: En 74-årig kvinde dør, efter der er udbrudt brand i hendes værelse på et plejehjem i Hellerup. Brandårsagen er sandsynligvis rygning.
December 2014: En 76-årig kvinde dør, efter der er udbrudt brand i hendes værelse på et plejehjem på Amager.