Voldsom brand: Røgen kan ses 20 km væk

En stor brand fandt tidligere sted i et autoværksted i Næstved

Brandbiler og sort røg i Næstved: Se billederne fra stedet

En stor brand fandt tidligere sted omkring Præstemarken i Næstved.

Det oplyste Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

- Der er lige nu brand i et autoværksted i Næstved. Vi er til stede ved branden og er ved at danne os det fulde overblik, sagde vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

- Der er har været en del sort røg, og der er umiddelbart ikke kommet nogen til skade.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skriver på Twitter, at den kraftige røg ikke skal give anledning til bekymring, men at man skal holde sig væk fra området.

Ekstra Bladets mand på stedet oplyste, at man kan se røgen helt i Vordingborg.

Branden kan ses 20 kilometer væk Foto: Per Rasmussen
Branden kan ses 20 kilometer væk Foto: Per Rasmussen

Det operative chef i Beredskabsstyrelsen Lars Høg Schou skrev yderligere på Twitter, at Beredskabsstyrelsen Sjælland blandt andet har assisteret med 15 brandmænd, tankvogne og droner.

Under kontrol
19.35 skrev Sydjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter, at branden er under kontrol. Der foretages stadig efterslukning, og der er omfattende materiel skade, oplyser de. Årsagen til branden er stadig ukendt.