Voldsom busulykke koster mindst 36 personer livet i Kina

Mindst 36 personer er dræbt, og lige så mange er kvæstet, efter at en bus og en lastbil er kollideret i Kina

Følg Krimi

Mindst 36 personer er lørdag blevet dræbt i en busulykke i det østlige Kina. Yderligere 36 personer er blevet kvæstet i forbindelse med ulykken.

Det skriver det kinesiske statsejede medie Xinhua.

Ulykken skete, da en bus kolliderede med en lastbil på en motorvej i den østlige provins Jiangsu natten til søndag dansk tid.

Der var 69 passagerer i bussen, da ulykken skete, og det er ikke oplyst, hvem de øvrige involverede er.

Den indledende undersøgelse af ulykken tyder ifølge Xinhua på, at sammenstødet blev forårsaget af et fladt dæk på bussen.

Dødelige trafikulykker er almindelige i Kina, hvor færdselsreglerne ofte negligeres eller ikke håndhæves.

Ifølge de kinesiske myndigheder blev 58.000 mennesker dræbt i trafikulykker i Kina alene i 2015.

Det år var overtrædelser af færdselsreglerne skyld i 90 procent af de trafikulykker, der kostede menneskeliv eller kvæstelser.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Fiduskunst og magistervrøvl

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+