Voldsom demonstration opløst: Politiet anvender tåregas og knipler

Københavns Politi har opløst en demonstration ved Israels ambassade i Hellerup. Senere på aftenen er mange folk stadig på gaden på Østerbro. En person er anholdt

Demonstranter med Palæstina-flag og banner med ordene 'Stop Israels apartheid' var fredag eftermiddag på gaden nord for København.

Københavns Politi skrev omkring klokken 17 på Twitter, at demonstrationen er blevet opløst på grund af omfattende uorden.

Klokken 20 er der dog stadig en mange mennesker på gaden på Østerbro i København, og politiet er talstærkt til stede.

- Status er, at der er større eller mindre grupper, der driver rundt på Østerbro og andre steder i byen. Vi forsøger at dæmme op for den uro, der måtte opstå, siger Paw Kaltoft, vagtchef i Københavns Politi til Ekstra Bladet.

Han fortæller også, at politiet har taget kontakt til forskellige forældregrupper i et forsøg på at skabe dialog.

- Det flytter sig hele tiden, så vi er talstærkt til stede flere steder i København.

Ritzau skriver, at tre personer er anholdt for at kaste sten mod politiet.

Knipler og tåregas
På billeder fra området omkring ambassaden kan man se, at politiet brugte en form for gas, og at de havde trukket kniplerne. Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at der er tale om tåregas.

Københavns Politi har bekræftet over for Ekstra Bladet, at der blev brugt tåregas og knipler.

Til DR siger Københavns Politi, at de vurderer, at der har været omkring 4000 demonstranter.

Klokken 17.40 er talerne ved Svanemøllen Station afsluttet, og demonstrationen slutter nu fra arrangørernes side, fortæller Ekstra Bladets mand på stedet.

Omkring klokken 18.30 fortæller Københavns Politi, at der er ved at være ro på i kvarteret omkring ambassaden.

- Der blev kastet med sten mod politiet og ambassaden, og derfor vurderede politifolkene, at de var nødt til at anvende tåregas og knipler, siger vagtchef i Københavns Politi Paw Kaltoft til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at der ikke er meldinger om, at nogen er kommet slemt til skade ved demonstrationen. Der er heller ikke foretaget anholdelser.

Omkring klokken 19 er togdriften mellem Helsingør og Svanemøllen så småt genoptaget.

Folketingskandidat for Radikale Venstre Kashif Ahmad skriver på Twitter, at det er en skandale, at der er blevet kastet med kanonslag mod den israelske ambassade, og at det er en skandale, at politiet skyder med tåregas i en folkemængde fuld af børn og ældre mennesker.

 

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at politiet er talstærkt til stede. Foto: Emil Agerskov
Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at politiet er talstærkt til stede. Foto: Emil Agerskov

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov