Voldsom eksplosion: Mand død - kvinde såret

Eksplosionen var så kraftig, at huset faldt sammen

Video: LocalEyes
Følg Krimi

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Det var formentlig en mand, der afgik ved døden efter den voldsomme eksplosion på Græskæmnervej 17 i Svendborg onsdag morgen. En eksplosion, der fuldstændig jævnede en gul murstensvilla med jorden.

Det bekræfter efterforskningsleder Jack Liedecke fra Fyns Politi.

En død og en såret i brand i Svendborg

- Er det beboeren af huset?

- Det er for tidligt at sige. Vi arbejder videre med identifikation af den afdøde i dag ved en obduktion, og før vi har mere konkret, kan vi ikke melde noget ud, siger Jack Liedecke, der ikke ønsker at kommentere, hvilken tilstand liget er i af hensyn til efterforskningen og de pårørende.

Obduktionen sker i eftermiddag.

Politiet fik anmeldelsen om eksplosionen onsdag klokken 10.55. Sådan så huset ud efter eksplosionen. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Politiet fik anmeldelsen om eksplosionen onsdag klokken 10.55. Sådan så huset ud efter eksplosionen. Foto: Tim Kildeborg Jensen

En kvinde kom lettere til skade i forbindelse med eksplosionen og blev kørt på hospitalet.

- Pågældende har en relation til huset, men hvad det er for en relation, vil jeg ikke kommentere, siger han.

Efter eksplosionen blev gerningsstedet undersøgt af teknikere og sprængstofeksperter fra EOD.

Vanvittigt! Billeder afslører voldsom eksplosion

- De har taget nogle prøver, som skal analyseres. Så det er for tidligt at udtale om sig om, hvad der har forårsaget eksplosionen, siger Jack Liedecke og tilføjer, at der har været tale om en meget kraftig eksplosion, at dømme ud fra den måde, huset er styrtet sammen på.

- Er der mistanke om, at der er sket en forbrydelse?

- Det er for tidligt at udtale sig om. vi startede efterforskningen i går, og den kører vi videre med i dag. Der er på nuværende tidspunkt ikke rejst nogen sigtelser i sagen.

Undersøgelserne på gerningsstedet er afsluttet, og huset er frigivet til skadesservice.

Borgere i en radius af 100 meter fra branden blev evakueret efter eksplosionen, men fik i aftes lov til at vende tilbage til deres huse.

- Vi gennemgik nabohusene visuelt i går, og der blev ikke konstateret skader. Dermed ikke sagt, at der ikke kan dukke noget op senere, siger efterforskningslederen.

 

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+