Voldsom gaseksplosion: Mand svært tilskadekommen

En 49-årig mand er fløjet til Rigshospitalet efter en gaseksplosion i Middelfart

Følg Krimi

Torsdag er der sket en gaseksplosion på Korsholm Alle i Middelfart.

Det oplyser Steen Nyland, som er vagtchef ved Fyns Politi, til Ekstra Bladet.

- Det, vi regner med, der er sket, er, at der blevet arbejdet på en gasledning med tryk på. Der er enten blevet svejset eller skåret i røret - en af delene, og det giver så den her eksplosions-agtige brand, da det gas, der er i røret, bliver antændt, siger han.

En 49-årig mand er kommet alvorligt til skade i forbindelse med eksplosionen.

- Han er meget forbrændt, fortæller vagtchefen.

Den 49-årige mand blev fløjet med helikopter til Rigshospitalet. De pårørende er underrettet.

Der er tale om en arbejdsulykke, og Arbejdstilsynet er derfor blevet tilkaldt.

Branden er nu slukket, men der arbejdes fortsat på stedet, oplyser vagtchefen. Han kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, præcis hvor ulykken er sket.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 12.04.

Ekstra Bladet følger sagen ...

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+