Voldsom narkosag: Nørrebro-gangster fængslet

27 kilo kokain og ti millioner kroner indgår i en sag, hvor to mænd på 43 og 47 er anholdt

KØBENHAVNS DOMMERVAGT: To mænd på henholdsvis 43 og 47 år blev i går anholdt i en narkosag, der omhandler ti kilo kokain.

Mens den den 43-årige blev anholdt i Spanien, blev den anden - et familiemedlem til den 43-årige - anholdt i København. Torsdag formiddag blev han fremstillet i grundlovsforhør:

- Er det korrekt, at det skete kl 9.12 i går, spurgte dommeren.

Dette bekræftede manden, der har nordafrikansk baggrund. Han bar briller og ellers anonym påklædning i form af en trøje og jeans.

Efter en snak med sin beskikkede advokat oplyste advokaten på vegne af den 47-årige, at klienten nægtede sig skyldig:

- Han har aldrig rørt euforiserende stoffer, tilføjede advokaten.

Begge mænd er omfattede af navneforbud, hvorfor Ekstra Bladet er afskåret fra at beskrive dem yderligere, men duoen er sigtet for to forhold, der er tæt knyttet til hinanden.

Sammen med både kendte og ukendte gerningsmænd er de tiltalt for i perioden april til juni 2020 at have stået for indsmuglingen af mindst 27 kilo kokain til Danmark.

Den 47-åriges rolle har - ifølge sigtelsen - været at udføre opgaver på vegne af den 43-årige, der er anholdt i Spanien. I samme forhold lyder det, at man har overført penge til Holland.

Forhold to omhandler hvidvask af ikke under ti millioner kroner, som i samme tidsrum - april til juni 2020 - er tjent og overført til udlandet.

I forbindelse med grundlovsforhøret krævede anklageren, Jelena Hansen, dørlukning. Her henviste hun til sagens omfang, og at der fortsat var medgerningsmænd på fri fod.

Hun uddybede, at sagen allerede fyldte 21.000 sider, og at der var tale om et organiseret netværk.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skal sagen trække tråde til en anden stor kokainsag kaldet Operation Hugin.

I forbindelse med Hugin-sagen er det kommet, hvordan narkoligaen har kommunikeret frit og frejdigt om deres kriminelle forretninger på krypterede Encrochat-telefoner.

 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til Ekstra Bladets podcast 'Afhørt' om aktuelle krimi-sager. I denne uge handler det blandt andet om rockerklubben Satudarah, der har oprustet med medlemmer fra andre grupperinger.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri