Voldsom sag om dødsvold: Søger vidner

Dansk kvinde stukket med kniv og efterfølgende ramt af bil på tysk motorvej

Følg Krimi

Politiet i Slesvig-Holsten leder efter vidner i forbindelse med en voldsom sag, der har kostet en 31-årig kvinde livet. Kvinden er dansk statsborger, skriver mediet NDR.

Kvinden blev fundet død på motorvejen A7 ved Schuby, der ligger ved Slesvig by. Efterfølgende er kvindens 33-årige mand anholdt og mistænkt for dødsvold. Mediet oplyser ikke, om ægtemanden også er dansk statsborger.

Episoden udspandt sig 20. november omkring kl. seks om morgenen. I første omgang blev kvinden stukket i hals og nakke med kniv, hvorefter den voldsomt kvæstede kvinde er flygtet ud på motorvejen, hvor hun blev ramt af en bil eller en lastbil.

Herefter døde kvinden.

Anbragt på lukket afdeling

Ægtemanden blev anholdt på gerningsstedet, hvor man også fandt en kniv. Efter anholdelsen er manden blevet anbragt på en lukket, psykiatrisk afdeling.

Indtil videre vurderer politiet, at parret ved firetiden om morgenen ankom til Flensburg i en dansk indregistreret VW Passat. I gaden Katharinenstrasse skiftede de til en sølvfarvet Suzuki Liana, der var indregistreret i Berlin.

Herfra kørte parret ud på motorvejen, som man fulgte i sydlig retning. Ved schuby holdt parret ind til siden på motorvejen, og det var her, at kvinden ifølge politiets foreløbige opfattelse blev knivstukket.

Kontakt politiet

Har man set eller hørt noget, bedes man kontakte politiet i Slesvig Holsten.

I forbindelse med sagen har Ekstra Bladet kontaktet det stedlige politi, men her henviser man til statsadvokaturen i delstaten. Her er man ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelse.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.