Det vides ikke, hvad de var uvenner over, men det må have været alvorligt.
For klokken 05.51 i dag blev en 33-årig mand anholdt på Åboulevarden i Aarhus af Østjyllands Politi, efter han flere gange havde slået en 52-årig mand i ansigtet med en knust flaske.
Det fortæller vagtchef Morten Bang.
- De er kommet op og toppes over noget, og det har så udviklet sig. Den 52-årige er på hospitalet, men hans skader er ikke livstruende, siger Morten Bang.
Den 33-årige mand blev under et grundlovsforhør i dag varetægtsfængslet frem til 30. December.
Læs politiets tweet nedenfor.