Voldsom video: Hund angriber elev midt på gangen

Fem gymnasieelever er torsdag formiddag blevet bidt af minimum én aggressiv hund. Advarsel: voldsomme billeder

Her kan du se videoen, hvor hunden bider en kvindelig gymnasieelev.
Følg Krimi

En video viser nu øjeblikket, hvordan en aggressiv hund går til angreb på en elev på Tårnby Gymnasium.

I videoen, som du kan se øverst i artiklen, ser man, at hunden springer op og ad flere omgange bider sig fast i den kvindelige elevs jakke, så hun er ved at snuble.

Imens flygter to studerende fra stedet, den ene i løb.

Videoen, som kun er tre sekunder lang, er blevet delt flittigt mellem flere af gymnasieeleverne i tiden efter, at to hunde torsdag formiddag trængte ind på gymnasiet.

Her skabte de kaos, da minimum en af dem gik til angreb på flere elever. Fem endte med at blive bidt, og politiet måtte affyre skud mod den ene af hundene.

'Folk er chokerede'
En elev på gymnasiet fortæller, at han skulle møde senere i dag. Da han nåede frem til skolen, fik han derfor at vide, at han ikke måtte gå ind, fordi der var hunde løs på skolen.

- Vi vidste ikke rigtig, hvad der skete. Men vi endte med at stå ude foran og vente i cirka 45 minutter, fortæller eleven.

Mens han og andre ventede, fik de tilsendt den voldsomme video.

Ifølge eleven skød politiet hunden i et klasselokale, mens eleverne blev bedt om at opholde sig på lærerværelset.

- Der er en mærkelig stemning her nu. Folk er chokerede over, at sådan noget kan ske. Man regner bare med, at man skal i skole, og så kommer der hunde og går til angreb, fortæller han.

Vild panik
Til Ekstra Bladets reporter på stedet oplyser flere af eleverne, at der var vild panik, da hundene kom ind på skolen. Over højttalerne blev eleverne bedt om at skynde sig ind i klasselokalerne og lukke dørene.

Ifølge eleverne var der tale om schæfer-lignende hunde, der var undsluppet en have i nærheden af skolen.

Københavns Politi oplyste tidligere torsdag, at de var til stede på skolen, og at de er bekendt med, hvem ejeren af hundene er.

Den af hundene, som blev ramt af skud, er senere blevet aflivet.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 9.07. Ekstra Bladet har været i kontakt med Tårnby Gymnasium. De oplyser, at de på nuværende tidspunkt ikke har tid til at kommentere sagen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør første del af den nyeste udgave af Ekstra Bladets podcast 'Bag Drabet'

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.