Annonce:
Annonce:

Voldsom video viser politidrab

Politiets optagelser af den mislykkede anholdelse af Tyre Nichols, der kostede ham livet, er blevet offentliggjort

Vi advarer om voldsomme billeder:
Modstanden mod det amerikanske politi er endnu engang stor i USA, hvor en video udgivet af poltiet viser, hvordan 29-årige Tyre Nichols bliver tæsket ihjel af fem politibetjente, der nu er anklaget for uagtsomt manddrab

Vi advarer om voldsomme billeder: Modstanden mod det amerikanske politi er endnu engang stor i USA, hvor en video udgivet af poltiet viser, hvordan 29-årige Tyre Nichols bliver tæsket ihjel af fem politibetjente
Annonce:
Følg Krimi

Som varslet af præsident Joe Biden er politiets optagelser af anholdelsen af Tyre Nichols, der kostede ham livet, nu blevet offentliggjort.

Den 29-årige amerikaner blev forsøgt anholdt 7. januar i år i delstaten Tennessee. Siden forsøgte han at flygte, og videoen viser hvordan Nichols både fik med stød med en taser, slag med politistave, peberspray, holdes fast og sparkes, mens han ligger ned.

Tre dage senere døde Nichols af sine kvæstelser, og fem betjente er anholdt og anklaget for drab i sagen.

Betjentenes kropskameraer har filmet hele episoden - og det er de optagelser, der nu er blevet offentliggjort, og som har sendt rystelser gennem USA og verden.

OVERBLIK: Sådan er Tyre Nichols-sagen forløbet

Den 29-årige sorte mand Tyre Nichols blev 7. januar anholdt i den amerikanske delstat Tennessee. Han døde tre dage senere, efter at have pådraget sig store skader fra den voldelige anholdelse.

De fem betjente, der var involveret i anholdelsen, er efterfølgende blevet anklaget for drab.

Nichols' død har på ny sat i gang i debatten om og vreden over politivold mod især sorte borgere i USA.

Både den afdøde Tyre Nichols og de fem betjente er sorte.

Her er en tidslinje over forløbet.

* 7. januar: Betjente stopper Nichols med begrundelsen hensynsløs kørsel omkring klokken 20.30 lokal tid. Ifølge en udtalelse fra politiet fulgte der herefter en konfrontation, og Nichols flygtede til fods. Han blev herefter forfulgt af betjente, og en ny konfrontation fandt sted. Efterfølgende klagede Nichols over 'at være forpustet', lyder det i politiets udtalelse. En ambulance blev tilkaldt, og Nichols blev kørt på hospitalet.

* 8. januar: En efterforskningsenhed i Tennessee bliver anmodet om at gå ind i sagen for at undersøge forholdene omkring anholdelsen.

* 10. januar: Nichols dør af sine skader, oplyser efterforskningsenheden.

* 14. januar: Nichols' familie holder et mindearrangement, hvor de viser et fotografi af Nichols, hvor man kan se, at han er slemt forslået, oplyser et lokalt medie i byen Memphis, hvor anholdelsen fandt sted. Efterfølgende finder protester sted.

* 16. januar: Borgerrettighedsadvokaten Ben Crump repræsenterer Nichols' familie i sagen. Han er kendt for at have repræsenteret familier i nogle af de mest omtalte sager om politivold i USA, herunder sagerne om Trayvon Martin og George Floyd. Crump kræver omgående, at videomateriale af anholdelsen optaget af politiets egne kameraer bliver udleveret.

* 20. januar: Politiet i Memphis fyrer de fem involverede betjente.

* 23. januar: Crump og Nichols' familie får adgang til politiets video af anholdelsen. Borgerettighedsadvokaten siger senere, at det minder ham om videoen, hvor Rodney King bliver udsat for politivold. Den sag er fra 1992 og ledte til store protester samt reformer af politiet.

* 25. januar: Politiet i Memphis offentliggør en video, hvor politichef Cerelyn Davis kalder behandlingen af Tyre Nichols for et 'svigt af basal menneskelighed'.

* 26. januar: De fem involverede betjente bliver anklaget for second degree murder. Det defineres som et bevidst drab. Forskellen fra first degree murder er, at drabet ikke har været planlagt på forhånd.

* 27. januar: Politiet offentliggør en video af hændelsen for offentligheden.

Kilde: Reuters

Forfærdet præsident
Videoen har også fået præsident Joe Biden op af stolen, som har gjort ham 'forfærdet' og 'dybt forpint'.

- Som så mange andre var jeg forfærdet og dybt forpint af at se den forfærdelige video af den vold, der resulterede i Tyre Nichols' død, siger Biden.

Efter dødsfaldet, der falder omkring to år efter George Floyds' død, har protester spredt sig som en steppebrand i landet.

Præsidenten har gentagne gange bedt om, at protesterne forløber på fredelig vis.

- Den, der søger retfærdighed, skal ikke gribe til vold eller ødelæggelse, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Også offerets mor, RowVaughn Wells, gentog samme budskab under en pressekonference om drabet fredag.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Det er en alvorlig situation, siger Mette
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: