En bil er rullet om på taget som følge af et voldsomt uheld på Sønderjyske Motorvej.
Uheldet skete ved afkørsel 71 i sydlig retning.
- Bilens fører, en 39-årig kvinde, kører ned på motorvejen ad tilkørsel 71. Hun mister så herredømmet over bilen, så den ruller rundt på taget, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Nikolaj HølmKjær, til Ekstra Bladet.
Kvinden er bortset fra mindre knubs og skrammer ikke kommet til skade.
- Hun er blevet kørt til skadestuen i Aabenraa til et rutinecheck.
- Ulykken skyldes enten for høj hastighed eller aquaplaning, men det ved vi ikke endnu, siger Nikolaj HølmKjær.
Ingen andre kom til skade ved ulykken, og motorvejen er igen farbar.