Voldsomt meget regn på få timer: Jeg stod i vand til knæene

- Der var ikke rigtig andet end at gøre end at gå igennem det, siger den 24-årige Mia til Ekstra Bladet

Følg Krimi

Flere steder i københavnsområdet er påvirket af de sidste par timers vandmasser.

Nordsjællands Politi har oplyst til Ekstra Bladet, at man lige nu har afpærret både motorring 3 ved afkørsel 17 Jægersborgvej, og vejene under Lyngby Station på grund af massive vandmasser.

Voldsomme regnmængder giver problemer: To veje afspærret

24-årige Mia var en af de personer, som skulle med toget, og hun oplevede i den grad, at vandet kom på ganske kort tid.

- Jeg havde været ude at spise i halvanden time, og da jeg så skulle med toget, så var der bare vand under stationen. Og der var bare ikke andre muligheder end at skulle gå igennem det, fortæller den 24-årige pige til Ekstra Bladet.

Hun fortæller, at folk desperat prøvede at komme igennem vandet uden at blive våde.

- De tog plastikposer på fødderne men intet hjalp. Jeg stod i vand til knæene praktisk talt. Det var ret voldsomt, griner Mia, og fortsætter:

- Jeg har heldigvis fået tørre bukser på nu, siger hun.

Sjældent vejrfænomen over København

Hos DMI fortæller man, at der i løbet af de sidste par timer er faldet meget regn henover København.

- Vi har lige nu meldinger om, at der er faldet mellem 28 og 29 millimeter regn i området. Det er ikke skybrud, men det er ganske tæt på, siger vagtchefen hos DMI, Dan Nilson, til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at bygerne har bevæget sig langsomt henover hovedstadsområdet, men at de nu er overstået, og at resten af aftenen vil være tør.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag