Annonce:
Annonce:

Voldsomt overfald: Kvinde fængslet

En mand blev slået, sparket og trampet på kroppen og i hovedet ved et overfald på et vandrehjem i København

Annonce:
Følg Krimi

Efter aftale med en 40-årig kvinde mødte en mand sent tirsdag aften op på værelse 304 på Copenhagen Downtown.

Besøget på vandrehjemmet, der ligger på Vandkunsten i det indre København, udviklede sig til et voldsomt overfald.

Da gæsten var ankommet, trådte en ukendt person ind på værelset, en stol blev sat for døren, og døren blev låst. Og så blev gæsten overfaldet.

Det fremgår af sigtelsen mod en 40-årig kvinde, som torsdag har været fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten i København.

Hun sigtes for grov vold og for at have planlagt overfaldet sammen med den foreløbig ukendte medgerningsmand.

Offeret blev ifølge politiet slået, sparket og trampet på kroppen og i hovedet. Desuden blev han truet med en kniv.

Det var den ukendte medgerningsmand, der begik selve volden, mens den 40-årige kvinde med tilråb opfordrede vedkommende til at udføre overfaldet.

Kvinden filmede angiveligt en del af overfaldet, som skete i tidsrummet fra midnat tirsdag til klokken 9.40 onsdag formiddag.

Under grundlovsforhøret nægtede den 40-årige sig skyldig. Det blev holdt bag lukkede døre, så det er uvist, hvad hun forklarede om sagen.

Hun blev varetægtsfængslet i foreløbig 13 dage.

Medgerningsmanden er på fri fod.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: