Voldsomt skyderi i Malmø: Flere ramt

Et skyderi i det sydlige Malmø har søndag aften bragt mindst fire mennesker på skadestuen med alvorlige skudsår. Èn person skulle være ramt i hovedet

(Foto: AP)
(Foto: AP)
Følg Krimi

Skyderiet fandt sted i det sydlige Malmø på Censorsgatan omkring kl. 19 søndag aften. Èn af de skudramte personer, er angiveligt blevet ramt i hovedet, mens de tre andre skulle være ramt andre steder på kroppen, skriver Aftonbladet. Alle fire ramte personer er mænd.

Vidner har hørt omkring 20 skud blive affyret.

Politiet er massivt tilstede i området omkring gerningsstedet, og der foregår lige nu en større politiaktion.

Et vidne fortæller at han har set nogle forlade området i høj fart på knallert, mens et andet vidne fortæller at han så en bil af mærket Audi forlade området i hast. Begge fortæller dog at de har hørt skud falde med meget korte mellemrum, og at skudsalverne lød som automatvåben.

Der er i samme område også hørt en eksplosion, men politiet melder endnu ikke om en sammenhæng mellem de to episoder.

Uroligheder på hospitalet efter skyderiet
Tre ud af de fire ramte, blev bragt til skadestuen af privatpersoner i bil, mens den hårdest såret blev fragtet på hospitalet af en ambulance. Der meldes om tumult og uro på hospitalet efter de sårede blev bragt til behandling. Det fortæller Anna Göransson som er talsmand for politiet:

- Der har været uro på hospitalet i forbindelse med disse fire sårede. Jeg kan ikke sige, at der er en trussel, men det er de mennesker der forsøger at komme ind på hospitaler, fortæller hun.

Ingen anholdte
Poltiet har på stedet fundet patronhylstre, men på trods af politiet massive tilstedeværelse har de endnu ikke anholdt nogen i sagen.

- Vi har endnu ingen mistænkte anholdt i sagen, siger Eva Gun Westford fra Politiet i Skåne.

Censorgatan, hvor skyderiet foregik, er tidligere kendt som et uroligt område. I april måned i år mistede en 30-årig mand livet samme sted, da han blev dræbt af flere skud.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.