Voldssagen om Papes forlovede: Nu er der dato på retssagen

34-årig slovak risikerer at sidde varetægtsfængslet længere tid end mulig dom. 'Skandaløst', mener forsvarer

6. juli kommer sagen om vold mod Papes forlovede, Josue Vásquez for Københavns Byret. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
6. juli kommer sagen om vold mod Papes forlovede, Josue Vásquez for Københavns Byret. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Følg Krimi

Københavns Byret har nu sat dato på retssagen om vold mod justitsminister Søren Pape Poulsens (K) forlovede.

6. juli kommer sagen mod den tiltalte 34-årige slovak for retten. Manden har siddet varetægtsfængslet siden episoden ud for LA Bar i Københavns centrum natten til 17. maj.

– Generelt skal voldssager med arrestanter hurtigt igennem, da det er særligt indgribende at sidde varetægtsfængslet, siger anklager Jack Hurup fra Københavns Politi.

Ekstra Bladet har fået aktindsigt i anklageskriftet i sagen. Den 34-årige er efter den såkaldt milde voldsparagraf tiltalt for at have slået Josue Medina Vásquez med knyttet hånd og for at have sagt ’I don’t like homos’ eller lignende.

Tiltalt for for at slå Papes kæreste: Her er anklageskriftet

'Fuldstændig meningsløst'
Den 34-åriges forsvarer Michael Sahl Nielsen mener ikke, der er grundlag for at sige, at hans klients sag kommer hurtigt igennem.

Advokaten påpeger, at en dommer på baggrund af anklageskriftet 30. maj har vurderet, at den tiltalte risikerer en dom på cirka 30 dages fængsel.

Set i det lys kalder forsvareren det 'skandaløst', at hans klient risikerer at sidde varetægtsfængslet længere end en eventuel dom.

- Vi nærmer os de 30 dage (som varetægtsfængslet, red.), siger forsvareren.

Lang ventetid
Anklageren har ifølge Ekstra Bladets oplysninger allerede spurgt, om den tiltalte frivilligt vil lade sig fristforlænge og dermed blive bag tremmer frem til hovedforhandlingen i sagen 6. juli.

Næste fristforlængelse i sagen er 13. juni.

- Det har jeg det vældig lidt godt med, siger Michael Sahl Nielsen og peger på, at Københavns Byret har to nye afdelinger for voldssager, hvorfor han ikke forstår den lange ventetid på en afslutning i byretssagen.

- Vi har at gøre med en pæn og ordentlig mand, så det er fuldstændig meningsløst, siger forsvareren, der vil begære sin klient løsladt ved fristforlængelsen.

Erstatningskrav
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) konkluderede på Twitter dagen efter episoden, at der var tale om en hadforbrydelse.

Politiet ser dog anderledes på sagen, fremgår det af anklageskriftet.

Her er den 34-årige tiltalt for 'at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende'

Forklaringen på, at der ikke rejses tiltale efter den såkaldte hadforbrydelses-paragraf, er, at det nedsættende udsagn ifølge efterforskningen ikke blev fremsagt offentligt, men alene blev hørt af de to parter i sagen.

Såfremt den 34-årige ender med at sidde varetægtsfængslet længere tid end den straf, han eventuelt bliver idømt, kan han søge erstatning.

– Der er altid mulighed for at søge erstatning, men der vil blive set på sagens omstændigheder, siger anklager Jack Hurup.

Den mulighed påtænker den tiltaltes advokat at gøre brug af.

- Vi vil søge erstatning, hvis min klient bliver frifundet eller ender med at sidde inde længere end en eventuel dom, siger forsvarer Michael Sahl Nielsen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.