Voldtægtssagen fra Herfølge: Derfor blev de dømt

Tre unge idømt fængsel i meget omtalt sag om sexovergreb i 2014

Tre unge har i dag fået henholdsvis seks, og otte måneders fængsel i voldtægtssagen fra Herfølge.
Foto: Jonas Olufson.
Tre unge har i dag fået henholdsvis seks, og otte måneders fængsel i voldtægtssagen fra Herfølge. Foto: Jonas Olufson.
Følg Krimi

ØSTRE LANDSRET (Ekstra Bladet): I en meget omtalt voldtægtssag fra Herfølge har tre unge i dag fået seks, otte og otte måneders fængsel.

Tre unge dømt i stærkt omdiskuteret voldtægtssag

Efter dommen har Østre Landsret udsendt en pressemeddelelse med følgende ordlyd:

Østre Landsret har den 15. august 2016 fundet tre unge mænd skyldige i at have voldtaget eller forsøgt at voldtage en ung kvinde, der ikke var i stand til at modsætte sig de seksuelle handlinger, jf. straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, jf. til dels § 21. Episoden fandt sted i forbindelse med en fest i Herfølge i september 2014. De tre tiltalte og kvinden var da alle under 18 år.

To af de tiltalte blev idømt fængsel i 8 måneder, mens den tredje blev idømt fængsel i 6 måneder. Endvidere skal de alle betale godtgørelse for tort til kvinden.

Ved byrettens dom blev de tre tiltalte frifundet. Sagen har haft stor bevågenhed i offentligheden.

Landsrettens præmisser er sålydende:

'Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at F den 20. september 2014 omkring kl. 01 blev fundet liggende på et græsareal bag nogle buske, der afgrænser arealet fra området uden for det forsamlingshus, hvor den pågældende fest foregik. F var ikke umiddelbart kontaktbar og lå med blottet underliv, idet hendes kjole var truk­ket op, og hendes trusser lå et stykke derfra.

Dom i omtalt voldtægtssag: Offers familie græd af lettelse

Ifølge de lægelige udtalelser i sagen lider F af en normalt yderst velreguleret diabetes 1. Ved fundet af hende den 20. september 2014 var hendes insulinpumpe faldet ud, og hendes blodsukker var kl. 01.13 flere gange højere end sædvanligt.

Det må endvidere efter forklaringerne lægges til grund, at F var ankommet til festen i forsamlingshuset sidst på aftenen den 19. september 2014 og i perioden fra kl. 22.30 til omkring midnat havde drukket omkring 12 genstande. F’s forklaring havde hun aldrig drukket så meget og var som i en boble. Hun blev mere og mere svag og kunne ikke stå på sine ben, da hun forlod forsamlingshuset sammen med T1. A har forklaret, at F var rimelig påvirket og svær at komme i kontakt med.

T1’s forklaring om det efterfølgende hændelsesforløb i forhold 1, hvorefter han alene berørte F’s kønsdel med hænderne, og hvorefter han straks standsede sit forehavende, da hun pludselig faldt ned, stemmer ikke med fundet af en sædcellefraktion med hans DNA i F’s vagina. Hans forklaring om hæn­delsesforløbet er heller ikke understøttet af andre omstændigheder i sagen, hvorimod F’s forklaring om hændelsesforløbet op ad træet understøttes af de lægelige op­lysninger om fund af rifter ved hendes vagina og anus samt hudafskrabninger navnlig på hendes lænderyg og skuldre.

På denne baggrund finder landsretten det bevist, at T1 udførte de seksuelle handlinger, der er beskrevet i anklageskriftets forhold 1, herunder forsøgte at føre sit lem ind i F’s vagina og anus, således som det er forklaret af F.

T1 har forklaret, at da han havde knappet sine bukser, efter at F var faldet sammen ved træet, og han forsøgte at rejse hende op, kunne hun ikke stå op og var i hjælpeløs tilstand.

Selvom A har forklaret, at F for folk, der ikke kendte hende, i forsamlingshuset måske kunne fremstå som en normal, glad pige, lægger landsretten efter en samlet vurdering af de anførte omstændigheder til grund, at F på tids­punktet for de seksuelle handlinger i forhold 1 befandt sig i en tilstand, hvor hun ikke var i stand til at modsætte sig handlingerne. Landsretten bemærker i den forbindelse om B’s og C’s forklaringer om deres observationer af F’s tilstand umiddelbart efter de seksuelle handlinger i forhold 1, at de pågældende blandt andet efter forehold af deres tidligere forklaringer til politirapporter har givet udtryk for, at de henholdsvis ikke kan huske, hvordan forholdene var, eller at de var i tvivl om hendes tilstand, hvorfor der ikke kan lægges afgørende vægt på disse forklaringer.

Landsretten finder efter en samlet vurdering af det ovenstående endvidere, at T1, der på forhånd havde et vist kendskab til F, i hvert fald måtte anse det for overvejende sandsynligt, at hun ved træet, hvor hun efter sin forklaring flere gange faldt ned, og han rejste hende op igen, befandt sig i en tilstand, hvor hun ikke kunne modsætte sig de seksuelle handlinger. Det kan ikke ændre herved, at F dansede frækt i forsamlingshuset. T1 dømmes derfor for at have overtrådt straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, jf. § 21, og § 225, som beskrevet i anklage­skriftets forhold 1.

Efter forklaringerne lægges det endvidere til grund, at T2 og T3 i forlængelse af episoden i forhold 1 på skift begge havde oralsex og for T3’s vedkommende samleje, mens T2 forsøgte at få samleje med F. Handlingerne i forhold 2 foregik bag nogle buske lidt længere væk fra forsamlingshuset i forhold til det træ, hvor handlingerne i forhold 1 fandt sted. Hverken T2 eller T3 kendte F’s navn på tidspunktet for handlingerne i forhold 2, og T3 har forklaret, at de slet ikke talte sammen.

Det må efter bevisførelsen endvidere lægges til grund, at T2 og T3 efter handlingerne i forhold 2 efterlod F bag buskene, hvor hun relativt kort efter blev fundet i den ovenfor beskrevne tilstand, og at de forlod festen kort efter.

Herefter, efter det, der er lagt til grund om F’s tilstand under forhold 1, og idet der som ovenfor anført ikke er grundlag for at lægge vægt på B’s og C’s forklaringer, finder landsretten det ubetænkeligt at tilsidesætte T2’s og T3’s forklaringer, hvorefter F tog initiativ til de seksuelle handlinger og deltog aktivt. D’s forklaring, der er usikker og har været skiftende, kan ikke ændre herved.

På samme grundlag er det ubetænkeligt at anse det for bevist, at T2 og T3 i hvert fald måtte anse det for overvejende sandsynligt, at F var i en tilstand, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig de seksuelle handlinger. Landsretten bemærker i denne forbindelse, at T1 har forklaret, at T2 og T3 på vej hjem talte om vold­tægt, og at F var ”helt væk”.

T2 og T3 findes i dette omfang skyldige i over­trædelse af straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, for T2’s vedkommende jf. § 23, og § 225 i forhold 2.

Selvom de tiltalte T1, T2 og T3 var venner i september 2014, finder landsretten det ikke alene ved F’s forklaring om T1’s udtalelse i forlængelse af forhold 1 be­vist, at han ved tilskyndelse, råd eller dåd medvirkede til T2’s og T3’s handlinger i forhold 2. T1 frifindes derfor for forhold 2.

Herefter findes de tiltalte skyldige som fastslået.'

Sådan lyder det fra Østre Landsret.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Fiduskunst og magistervrøvl

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+

LIGE NU