Annonce:
Annonce:

Voldtægtstiltalt: 'Der er noget galt med mit hoved'

Tidligere dømt sexforbryder erkender delvist tiltaler og kræves idømt forvaring

Den 33-årige erkender delvist de uhyggelige anklager. Tegning: Eigil Norton
Den 33-årige erkender delvist de uhyggelige anklager. Tegning: Eigil Norton
Annonce:
Følg Krimi

KØBENHAVNS BYRET: Anklagemyndigheden vil have en 33-årig mand bag tremmer på en forvaringsdom på ubestemt tid for røveri og to brutale voldtægter.

Den tiltalte har delvist erkendt de uhyggelige anklager, og i retten spurgte specialanklager Søren Harbo den 33-årige, om han er bange for, at han kan finde på at gøre det igen.

Det svarede han dog afvisende på, hvilket fik anklageren til at læse op af hans forklaring fra grundlovsforhøret.

Her fremgik det af referatet, at den nu tiltalte sagde: at ’han ved ikke, hvorfor han gør, som han gør. Han har ikke nogen glæde ved det, men han mener, at der er noget galt i hans hoved’.

Kollegievoldtægt: Det er han tiltalt for

Den 33-årige mand er tiltalt for:

Røveri 19. marts 2022 omkring klokken 3.15 på Amager, hvor en kvinde fik en kniv mod halsen og blev tvunget til at give ham sin telefon og nøgler. Herefter blev hun trukket med ud på gaden, hvor røveren sagde til et vidne, at han skulle køre videre - ellers ville han stikke eller dræbe kvinden, tvunget til at løbe 50-100 meter ned ad gaden med ham, mens han holdt fast i hendes håndled. Her vristede hun sig fri og løb væk.

Voldtægter under særligt skærpende omstændigheder 19, marts 2022 fra 4.37. To kvinder blev truet med kniv til at gå ind i en elevator ved kollegiet BaseCamp på Amager, hvor den ene blev tvunget til delvist at tage tøjet af, ligesom han holdt begge i håret og slog dem i hovedet, mens han tvang dem til at udføre oralsex på ham.

Efterfølgende blev de tvunget ind i en studielejlighed, hvor han skar i den andens tøj, tvang dem til at tage tøjet af, slog dem, rettede kniven mod deres hals og truede med at slå dem ihjel, mens han gennemførte flere fuldbyrdede voldtægter.

Fangeflugt 23. februar 2022 ved at være flygtet fra Nørre Snede Fængsel, hvor han afsonede en dom.

Manden er ifølge anklagemyndigheden så farlig, at han skal idømmes forvaring. En tidsubestemt straf, hvor man først kommer på fri fod, når man ikke længere anses for at være farlig.

Det fremgik også, at han sagde, at han ikke havde nogen intentioner om at skabe ballade eller problemer og bare gerne ville leve et normalt liv.

Annonce:

Han havde også forklaret, at han ikke har fået fastslået nogen diagnoser, men at der var blevet nævnt forskellige diagnoser. Og at ’han er bange for, at han gør sådan noget igen, når det ikke bliver taget alvorligt’, lød det i referatet af hans forklaring.

Omkring voldtægtsforholdet 19. marts 2022, hvor han er tiltalt for brutale voldtægter mod to kvinder på kollegiet Base Camp på Amager, kunne han se sig selv løbe mod de to kvinder, og at han havde en ’følelse af vrede’ i sig, men ikke rettet mod kvinderne. Han tænkte ikke seksuelt og følte ikke nogen glæde, lød hans forklaring i grundlovsforhøret.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Han ’vågnede’ op og kan huske en kaotisk følelse i kroppen, hvor han ’forsvandt ind i sig selv’.

Da specialanklager Søren Harbo havde læst forklaringen fra grundlovsforhøret op, spurgte han igen, om det er noget, den tiltalte har tænkt over siden, at han er bange for at gøre det igen.

- Nej. Jeg har prøvet at gå andre veje og brugt min tid på at arbejde med min personlighed, svarede han og fortalte, at han har talt meget med præsten og er begyndt at bede hver dag.

Annonce:

- Jeg har tænkt meget på frygten for gøre noget igen. Men det er kun, hvis jeg faldt tilbage i hårdt misbrug, sagde han og tilføjede, at det ville han ikke have råd til.

Han sagde, at han bare gerne ville ud og prøve at være en lykkelig mand og blive en del af samfundet.

- Og det er derfor, jeg kan være her i dag og være ærlig. Jeg har svært ved at leve med det. Jeg skal tage ansvaret for det. Ellers kan jeg ikke lægge den gamle mig bag mig. Det er en del af processen, sagde han.

Den nu 33-årige mand er senest blevet idømt to års fængsel for voldtægt som en tillægsstraf til tre tidligere domme, herunder en sag om voldtægtsforsøg og gaderøveri, hvor han fik fire et halvt års fængsel. Læs mere om hans uhyggelige fortid her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Søren Pind er gået fra snøvsen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: