Vred flygtning ville brænde ambassade i Hellerup ned

Stak diplomatbil i brand og stod klar med fire molotovcocktails

En vred iraker hjemsøgte Iraks ambassade i Hellerup flere gange og forsøgte til sidst at brænde ejendommen ned. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)
En vred iraker hjemsøgte Iraks ambassade i Hellerup flere gange og forsøgte til sidst at brænde ejendommen ned. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)
Følg Krimi

Bevæbnet med fire molotovcocktails forsøgte en 32-årig irakisk flygtning at stikke ild til Iraks ambassade i Hellerup.

Sådan lyder sigtelsen mod den 32-årige iraker, der tirsdag ventes at tilstå forsøget på brandstiftelse ved et retsmøde i Københavns Byret.

Han var i færd med at antænde den ene molotovcocktail og råbte, at han ville brænde ambassaden ned, da han blev overmandet af personale fra ambassaden.

Hans fire molotovcocktails og en flaske tændvæske blev beslaglagt og den 32-årige anholdt.

Det var tredje gang på få dage, at den 32-årige mødte op ved ambassaden.

Stak ambassadebil i brand
Tidligere var han trængt ind på ambassaden, havde smadret sideruden i en ambassadebil og dagen efter stak han, ifølge sigtelsen, en diplomatbil i brand foran ambassaden.

Bilen udbrændte og Københavns Brandvæsen måtte slukke vraget med skum.

Politiet har ikke tidligere omtalt sabotagen mod Iraks ambassade, men den 32-årige har siddet varetægtsfængslet i Vestre Fængsel siden den 24. oktober.

Det er uklart, hvad hans vrede mod ambassaden skyldes, men det vil han blive afhørt om via arabisk tolk i Københavns Byret.

Irak åbnede ambassaden på Ehlersvej 9 i Hellerup i 2007 efter at Irak i mere end 20 år ikke havde haft en ambassade i Danmark.

Kræves udvist
Foruden en fængselsstraf kræver anklagemyndigheden irakeren udvist af Danmark.

Ifølge retsmødebegæringen forcerede den 32-årige hegnet til ambassaden den 21. oktober ved 19-tiden. Derfor er han sigtet for ulovlig indtrængen.

Fem minutter senere knuste han en siderude i en parkeret ambassadebil. Det fører til en sigtelse for hærværk.

Dagen efter, den 22. oktober kl. 17.55, lykkedes det igen den 32-årige at trænge ind på ambassadens indhegnede område.

10 minutter senere stak han den parkerede diplomatbil foran ambassaden i brand.

Så var der fred i knapt to døgn før han den 24. oktober kl. 14.40 mødte op foran ambassaden medbringende de fire molotovcocktails.

Anklagemyndigheden forsøger at få sagen afgjort ved en tilståelsessag, men det kræver, at den 32-årige erkender alle fem forbrydelser uden forbehold.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+