Winston afsløret i at have 24 koner og 145 børn: Nu har han fået sin dom

Svogeren, der også har været i retten, havde dog kun fem koner

Winston Blackmore blev dømt skyldig i at have 24 koner. Foto: Privatfoto.
Winston Blackmore blev dømt skyldig i at have 24 koner. Foto: Privatfoto.
Følg Krimi

Winston Blackmore er blevet afsløret i at have intet mindre end 24 koner og 145 børn.

Den tidligere leder af den religiøse sekt 'Bountiful' i Canada blev i juni 2017 dømt skyldig i polygami (flerkoneri, red.), og et år senere er strafudmålingen nu blevet afsagt.

Højesteretten i Canada har netop besluttet, at Winston Blackmore skal afsone seks måneders husarrest, hvor han dog vil få mulighed for at gå på arbejde. Han vil herefter få et års prøveløsladelse.

Det skriver den canadiske tv-station CBC og The Guardian.

Foto: AP.
Foto: AP.
 

Winston Blackmores tidligere svoger James Oler, der overtog hans position som religiøs leder for sekten, blev ligeledes afsløret i at have fem koner. Tirsdag blev han idømt tre måneders husarrest, hvor han efterfølgende også får et års prøveløsladelse.

Derudover skal Winston Blackmore udføre 150 timers samfundstjeneste, mens James Oler kan nøjes med 75 timers samfundstjeneste.

Sekten Bountiful, der har over 1500 medlemmer, blev grundlagt i 1946. Polygami er i dag forbudt i Canada, og de canadiske myndigheder begyndte allerede i 1990'erne at undersøge forholdene i sekten.

Sagen kunne dog først komme for retten i 2011, da der hidtil havde været juridisk uklarhed om, hvorvidt det ville være et brud på religionsfriheden at retsforfølge familier, der udfører polygami.

Der skulle derfor gå to årtier, før sagen blev afgjort. Derudover har der kun været to sager om polygami i Canada, som fandt sted i 1899 og 1906.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag