Zalando-milliardær forsvundet på ferie: Nu opgiver familien håbet

Karl-Erivan Haub har siden lørdag 7. april været centrum for en større eftersøgning dog uden held. Nu opgiver familien at finde ham i live

Karl-Erivan Haub stod indtil sin forsvinden sammen med sin bror i spidsen for en af de ti største familie-ejede virksomheder i verden. Foto: AP
Karl-Erivan Haub stod indtil sin forsvinden sammen med sin bror i spidsen for en af de ti største familie-ejede virksomheder i verden. Foto: AP

Under en skiferie i de schweiziske alper, forsvandt milliardæren Karl-Erivan Haub sporløst lørdag syvende april.

Siden har en storstilet eftersøgning været i gang for at finde den 58-årige tysker. Indtil i går, skriver USA Today.

Det er nemlig nu usandsynligt at finde Karl-Erivan Haub i live, lød det fra familien.

- I det ekstreme klima, der er i et gletscher-område, er der ikke længere en mulighed for, at Karl-Erivan Haub har overlevet, skriver de i en udtalelse fredag.

Dog vil familien fortsat betale for en søgning efter at finde liget af den 58-årige mand. Koste, hvad det koste vil.
Artiklen fortsætter under billedet.

Det var ved denne gondol-station, Trockener Steg, at Karl-Erivan Haubs mobiltelefon blev sporet sidste gang. Foto: AP
Det var ved denne gondol-station, Trockener Steg, at Karl-Erivan Haubs mobiltelefon blev sporet sidste gang. Foto: AP

 

Telefon kunne spores
Lørdag morgen tog milliardæren sit skitøj på og stod på en lift mod bjerget Matterhorns top i byen Zermatt tæt på den italienske grænse klokkken 8.30. Siden har ingen set direktøren for konglomeratet Tengelmann Group, der samlet vurderes at have en værdi på 23 milliarder danske kroner.

- Ulykken er en tragedie både for Haub-familien og hele familievirksomheden og fuldstændig uforståelig for alle, sagde talskvinde for Tengelmann, Sieglinde Schuchardt.

Milliardæren blev efterlyst lørdag aften, da han ikke mødte op til en aftale, og eftersøgningen talte ifølge USA Today tre helikoptere og lavine-redningshold, der, da redningsaktionen var på sit højeste, talte op til 60 personer.
Artiklen fortsætter under billedet.

Tengelmann familien ejede indtil 2016 den store supermarkedskæde Kaiser's. Foto All Over Press
Tengelmann familien ejede indtil 2016 den store supermarkedskæde Kaiser's. Foto All Over Press

Der er blevet søgt på både den schweiziske og italienske del af grænsen uden spor af multi-milliardæren, hvis telefon en kort overgang kunne spores.

Dårligt vejr
Eftersøgningen havde svære betingelser på grund af dårligt vejr og det faktum, at ingen vidste, præcis hvor Karl-Erivan Haub tog hen, efter han stod af skiliften.
Artiklen fortsætter under billedet.

I 2009 fik Karl-Erivan Haub sågar besøg af forbundskansler Angela Merkel, da Kaiser's åbnede en CO2-neutral butik. Foto: All Over Press
I 2009 fik Karl-Erivan Haub sågar besøg af forbundskansler Angela Merkel, da Kaiser's åbnede en CO2-neutral butik. Foto: All Over Press

Tengelmann-familien er blandt de 100 rigeste i verdenen, og selskabet Tengelmann Group er blandt de ti største familieejede virksomheder, der blandt meget andet ejer Tysklands største bygegmarked OBI, ligesom de har en aktiepost i online-tøjvirksomheden Zalando.

Karl-Erivan Haubs bror, Christian Haub, har sammen med sin bror været direktør for Tengelmann Group.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.