Annoncørbetalt - Læs altid vejledningen. For mere information www.nicorette.dk

10 sejlivede myter om rygestop – sådan bliver du fri af smøgerne!

Er du ryger, så kender du det helt sikkert: Den der insisterende fornemmelse i kroppen, der minder dig om, at det er tid til næste smøg. Det er følelsen af at have en lille nikotindjævel på skulderen, som er nærmest umulig at ryste af sig. Og har du éen gang prøvet at stoppe, ja, så ved du også, hvor svært det er at holde fast i rygestoppet.

Det er rart, at kunne slukke den sidste smøg en gang for alle. Foto: Pixabay
Det er rart, at kunne slukke den sidste smøg en gang for alle. Foto: Pixabay
Advertisement

Listen af gode undskyldninger er uendelig. Måske derfor er der også opstået utallige myter omkring, hvad der virker og hvad der ikke virker, når det kommer til at få lukket munden på den evigt lokkende djævel på skulderen – ham, som altid velvilligt hjælper dig med at tænde den næste smøg.

For at banke en pæl igennem de værste rygestopmyter og bekræfte nogle af de påstande, som der rent faktisk er hold i, har vi taget en snak med Maj-Britt Bjerre Koch. Hun er rygestopkonsulent og indehaver af virksomheden Rygestopkonsulenterne, som siden 2002 har hjulpet over 10.000 danskere med at kvitte smøgerne – og i øvrigt blev hun selv røgfri som 35-årig efter adskillige år som storryger.

Den gode nyhed er, at det kan lade sig gøre – hvis du gør det rigtigt! Læs hvordan herunder.

"Det kan ikke betale sig at stoppe, for jeg har røget så længe, at skaden allerede er sket"
- Det er en typisk rygerbemærkning. Rygere leder som regel altid efter gode undskyldninger for ikke at gå i gang med projektet. Og jo, det kan altid betale sig at stoppe, uanset hvor længe man har røget. Kroppen vil lynhurtigt opleve en bedring, og der er mange fordele på lang sigt i forhold til risikofaktorer som blodpropper, lungesygdomme og diabetes.

Men du drømmer ikke om de forklaringer, vi hører fra folk. 'Min motivation er der ikke i dag', 'jeg  har lidt ondt i hovedet' eller 'der var ikke varme i min radiator, så jeg var nødt til at have en smøg, fordi det er synd for mig'. Det kan man jo grine af, men vi skal huske, at afhængighed taler med store bogstaver, og rygere finder jo trøst i deres cigaretter. Når de så ikke er der, så kommer der hurtigt et tomrum, som skal fyldes."  

"Stopper du med at ryge, inden du fylder 30, kan du nå at 'nulstille' rygningens skadelige effekter på din krop"
- Det er desværre også en myte, og af en eller anden grund er den ret sejlivet. Vi hører den rigtig ofte. Men det er altså ikke bevist, at der er et magisk skel ved de 30 år.

Det handler om at stoppe, så snart man har muligheden for det. Man skal lade være med at se rygestoppet som noget endeligt, inden man går i gang. Start med at stoppe i en dag, tre dage eller en uge, så bliver det ikke så uoverstigelig en opgave rent psykologisk, som hvis du tænker på det som 'for resten af livet'. I stedet oplever folk, at de langsomt får vristet sig fri af afhængigheden, når de tager en dag ad gangen."

"Nikotinprodukter er bare at skifte eenéfhængighed ud med en anden"
- Det er rigtigt, at nikotin er det, der fastholder afhængigheden af cigaretter. Men du skal regne med, at når du ryger, så rammer nikotinen hjernen efter syv sekunder og giver dig en kæmpe belønning. Hastighed og afhængighed hænger sammen. Nikotinplastre udløses for eksempel jævnt i kroppen over flere timer. Det er noget helt andet, og det er meget nemmere at trappe ned på end rygning.

Hvis du bruger rygestopmedicin som en del af en plan, så kan det være en stor hjælp. Især hvis du ikke er topmotiveret, så kan en inhalator i kombination med nikotinplastre hjælpe på vej. Det er en del af vejen ud af rygning for rigtig mange.

"Jeg er kun festryger, så et rygestop vil ikke have den store betydning for min sundhed, og jeg kan stoppe, når jeg vil"
- Det er en klassiker. Det er selvfølgelig bedre at ryge lidt end at ryge meget, men forskellen er ikke så voldsom. Man skal ikke ryge mange cigaretter, før det påvirker sundheden. Men den her tilgang er særligt udbredt blandt unge, som tror at de kan kontrollere det. De ser ikke sig selv som 'rigtige rygere', men fordi de festryger, bliver rygningen koblet på noget socialt og hyggeligt.

Men en dag sidder de altså i saksen, og så er det blevet hverdag. Min erfaring er, at det er meget få, der kan styre festrygning og stoppe, når de vil. 

"Et rygestop vil få mig til at tage på i vægt"

Det er en rigtig stor bekymring for mange, og det er især en rigtig god undskyldning for kvindelige rygere i forhold til ikke at begynde på et rygestop. Det er et kæmpe emne. Nogle tror jo nærmest, at de tager 25 kilo på, så snart de lægger cigaretterne på hylden.

Men ikke desto mindre er det rigtigt: Et rygestop vil ifølge forskningen i gennemsnit få de fleste til at tage 3-5 kilo på. Det skyldes blandt andet, at nikotinen giver en lille forøgelse i blodsukkeret, og når man får den forøgelse måske 20 gange om dagen, er det nemmere at holde vægten, fordi cigaretterne gør, at man føler sig mindre sulten.

"Hvis jeg stopper, er jeg nødt til at motionere mere for ikke at tage på"
- Ofte handler det ikke så meget om motion, men i stedet om at erstatte hånd-til-mund-ritualet med noget andet. Man har regnet på, at hvis du ryger 20 smøger om dagen,  så laver du den bevægelse 70.000 gange i løbet af et år. Så er det klart, at det er en vane, der er svær at slippe af med.

Men du skal huske på, at når du er stoppet, så får du pludselig en helt anden energi og overskud til bevægelse og fysisk aktivitet. Mange oplever, at rygestoppet giver dem en større lyst til at leve sundere generelt.

"Den bedste måde at stoppe på er at trappe gradvist ned"
- Det er falsk. I min verden er rygereduktion et no-go. Det er sindssygt svært at administrere. De fleste rygere prøver den løsning som det første. 'I dag ryger jeg kun fem', siger man, og før du ved af det, står du og diskuterer med dig selv, om det ikke kan være syv i stedet. Så har man den her indre kamp med sig selv hele tiden. Prøv at sige til en narkoman, at han kun må tage et halvt skud...

"Nikotinprodukter er lige så skadelige som rygning"
- Det passer ikke. Det er ikke nikotinen, man skal være bange for. Det er alle de kræftfremkaldende stoffer, som man får i kroppen, når man ryger. Og rygestopmedicin hjælper virkelig meget på de abstinenser, man får i starten, som kan være rigtig voldsomme.

"En god portion viljestyrke er det eneste, der rigtig virker i forhold til rygestop"
Det er også lidt af en myte. Man kan komme rigtig langt på viljestyrke, men sjældent hele vejen. Ifølge statistikken er det 95 procent, der falder i igen. Du vil måske møde folk, som pudser glorien og stolt fortæller, hvordan de stoppede fra dag-til-dag. Det, de ikke fortæller er som regel, at de ofte har en masse mislykkede forsøg bag sig også.

Som jeg plejer at sige: 'Det handler ikke om at holde op – udfordringen ligger i at blive ved med at holde op'."

"Du kan kun stoppe, hvis du selv vil"
- Det er sandt. Men du behøver ikke at ville det ret meget. Vi oplever, at folk ofte ikke tror på sig selv, fordi de måske har nogle mislykkede stopforsøg i bagagen. De første par gange har de fortalt hele vennekredsen, at de stopper, og så er de faldet i igen og har mistet troen på, at det kan lykkes. På vores rygestopkurser lærer du at tage en dag ad gangen og få styr på troen og dermed motivationen.

Vi sørger for, at du har en handleplan at handle ud fra hele tiden. Når du så når delmålene et efter et, er det oplevelsen af små succeser hele tiden, og det er med til at øge motivationen hurtigt for mange. Og når du samtidig indgår i et fællesskab med andre, der forsøger at stoppe, er det supermotiverende, fordi du kan spejle dig i andre og se, at det er de samme ting, I kæmper med, og at du ikke er alene om det.

Artiklen er sponseret af Nicorette, der kan hjælpe dig til et rygestop.