Annoncørbetalt - HUMAC

10 tegn på du var studerende i 90’erne

Det kostede 2 kroner for en sms, og du lignede dig selv på billeder. Alligevel var 90’erne for fede! Vi tager en tur ned ad memory lane og mindes tiden før smartphones og laptops og drømmer os tilbage til gummibukser, MTV og telefonopringninger til internettet

1. Du har ringet til internettet
Var du ung i 90’erne, husker du helt sikkert lyden af internettet. Det var med stor tålmodighed og en følelse af at være helt med på noderne, du sad og afventede, at telefonopkoblingens melodi til det store World Wide Web skulle blive færdig.

Efter den øredøvende opkoblingsseance ventede alverdens chat rooms og smarte søgemaskiner bare på at blive udforsket… lige indtil der kom et telefonopkald i vejen og forbindelsen gik tabt.

2. En aftale er en aftale… eller det var det i 90’erne
I 90’erne snappede man ikke, at man var 10 minutter forsinket eller aflyste sin aftale i sidste sekund. Man dukkede op – og man gjorde det til tiden! Når først du havde forladt hjemmet, var du nemlig ’out of reach’, og så var du ellers overladt til egne navigationsevner og punktlighed.

3. Skyen var et meteorologisk fænomen – floppy discs var high tech
90’erne var tiden, hvor den store afhandling hverken befandt sig i skyen eller på pergamentpapir. Den lå enten på harddisken, som du aldrig helt kunne regne med. Eller på den mere troværdige floppy disc, som var lige til at have med i rygsækken, så hjemmeopgaven eller specialet på magisk vis kunne trylles frem på skolens computer.



4. MTV stod for ’MUSIK-TV’
Var du ung i 90’erne kom studielivets baggrundsmusik med stor sandsynlighed fra MTV, som dengang var tro mod sit koncept og udelukkende underholdte med musik. Her havde rockstjerner langt hår, Bon Jovi var iført lædervest, Alanis Morissette skreg frustrationerne ud og Spice Girls satte dagsordenen for en tvivlsom mode. Til sød music og lip sync.

5. Du ved, hvordan man danser
For det har pigerne i Macarena-videoen lært dig! Her var ikke plads til at improvisere, og det var bare om at følge med, så du ikke lignede en idiot på dansegulvet, når du skulle imponere de nye studiekammerater. Med mindre du var first mover og i bedste Whigfield-stil hev en hårtørrer frem, som du kunne synge ind i, naturligvis.

6. Du kender dine gadgets
Hvem har brug for en iPhone, når man kan være den heldige ejer af en walkman, en gameboy, en computer, et kamera, en lommeradio, en personsøger og måske endda en transportabel telefon, der kan være i en kuffert? 90’erne var et rummeligt årti med plads til alle teknologiske vidundere. Respekt!

7. Du var Kelly, Brenda eller Dylan – bare på dansk
Var du i tvivl om, hvordan du skulle agere som studerende i de melankolske 90’ere, havde du heldigvis altid Kelly, Brenda og Dylan at læne dig op ad. Du tog måske bussen i stedet for Porschen, og dit kollegieværelse lignede måske heller ikke Kellys lejlighed.

Men I var fælles om kærlighedskvaler, samfundets pres og ungdomsoprørene – og måske endda en frisk frisure.

8. Grunge eller gummi
90’erne var lidt af et enten/eller-årti. Enten troppede du op til forelæsninger i gummibukser og farverig polyester. Ellers var det med fedtet hår, islænderstrik og Dr. Martens.


På samme måde var der også et heftigt battle om musikgenren, der enten var i retning af Nirvana, Pearl Jam og Stone Temple Pilots eller Backstreet Boys, Ace of Base og Madonna. Var du alligevel typen, der var lidt mainstream, gik du aldrig galt med en Ball-bluse og Levi’s med god plads til anklerne.

9. I flyttevogn til eksamen
Var du bare lidt fremme i skoen, skulle eksamensopgaven selvfølgelig skrives på computer – også når du kun havde fire timer, og det skulle foregå under opsyn. I 90’erne var det ikke til at forudse, at den 30 kilo tunge pc og de tilsvarende tunge lærebøger i fremtiden kunne ligge på en flad computer i håndtaskestørrelse. Så selvfølgelig var det det mest naturlige i verden at leje en flyttevogn og indrette hjemmekontoret i eksamenssalen.

10. Ung uden filter
Var man ikke fotogen i 90’erne, var der ikke så meget at gøre. De dårlige sider og de pinlige øjeblikke fra rusturen blev foreviget – og de blev oven i købet leveret som en overraskelse, efter man havde betalt dyre domme for en fremkaldelse. I 1900-tallets sidste årti talte man sammen, man kiggede på hinanden, smilte på billeder og skrev indkøbssedler i hånden… men det kunne måske have været meget fedt med et instafilter eller photoshop.

Artiklen er sponseret af HUMAC, der minder minder dig om din egen studietid, så du nu kan give din barn den optimale studiestart.

Sådan giver du dit barn den bedste studiestart

 

  • Man skal aldrig gå ned på teknologi. Så hjælp dit barn på vej og investér klogt i en computer, der dækker de behov, dit studerende afkom måtte have. Husk på, at studielivet aldrig er stationært.
  • Hjælp dit barn med boligen. Selv om du ikke har råd til at give dit barn en ejerlejlighed i København, kan du hjælpe dit barn med at finde den rette studiebolig, der både er tryg og til at betale sig fra.
  • Husk vitaminerne. Lever du sundt, har du nemmere ved at lære. Så giv eventuelt dit barn et årsforbrug af sunde måltidskasser i fødselsdagsgave.
  • Hold forbindelsen. Hvis dit barn flyver fra reden i forbindelse med studiestart, bør du aldrig være mere end et facetimeopkald væk. Så giv dit barn en smartphone med cover, panserglas og hele molevitten – og kod dig selv ind på speed dial.
  • Hav forståelse for den store omvæltning, og inviter dit barn hjem på middag, overnatning eller weekend, når eksamenspresset bliver for stort.

Skærm

Hent flere
Hent flere