22.000 kr. brugt under pub crawl: Kræver Nordea betaler

Ung mand mener, at Nordea skal returnere de 22.000 kr., der forsvandt, da han var på pub crawl

- Jeg deltog I en pub crawl med en gruppe på 20-30 rejsende. Vi besøgte et par steder for at få drinks sammen med værten for eventet. Der var mange folk samlet i flok og der blev betalt med kontanter, hævder han over for Pengeinstitutankenævneta, som han klagede til. Arkivfoto: Albanpix/Shutterstock
- Jeg deltog I en pub crawl med en gruppe på 20-30 rejsende. Vi besøgte et par steder for at få drinks sammen med værten for eventet. Der var mange folk samlet i flok og der blev betalt med kontanter, hævder han over for Pengeinstitutankenævneta, som han klagede til. Arkivfoto: Albanpix/Shutterstock

Mange kender de økonomiske tømmermænd, der melder sig dagen efter en flot natlig brandert.

Det gør også en ung mand, som forsøgte at tørre regningen af på Nordea i Danmark.

Han var taget en tur til polske Krakow, som i aften-og nattetimerne er massivt udfordret at stangstive og højtråbende drukturister, der vælter rundt fra bar til bar, til de segner.

- Jeg deltog I en pub crawl med en gruppe på 20-30 rejsende. Vi besøgte et par steder for at få drinks sammen med værten for eventet. Der var mange folk samlet i flok og der blev betalt med kontanter, hævder han over for Pengeinstitutankenævnet, som han klagede til.

- Jeg tog hjem sammen med gruppen og gik I seng, så jeg kunne komme med mit fly hjem til København. Da jeg vågnede, var mit kreditkort væk sammen med mit NemId, mit kreditkort og mit kørekort, så jeg skyndte mig at ringe for at blokere kortet, fortsætter han.

Det viste sig, at der i tidsrummet 02.45-6.00 blev brugt, hvad der svarer til 22.099 kroner på barer, natklubber eller diskoteker, men manden nægtede, at det var ham.

Dyr bytur

Kl. 02.45 blev der brugt 2.594 zloty

Kl. 03.43 blev der brugt 3.891 zloty

Kl. 05.54 blev der brugt 5.884

Alle steder på barer, natklubber eller diskoteker og med anvendelse kreditkortets chip og pinkode.

De i alt 12.369 zloty svarer til 22.099 kroner.

Han påstod, at hans kort var blevet stjålet og misbrugt.

Han erkendte, at han inden drukturen kl. 19.21 havde hævet, hvad der svarer til 600 kr. i en hæveautomat.

I den forbindelse kan hans pinkode være blevet afluret, men Nordea troede ikke på, at en kreditkort-tyv skulle vente helt til kl. 02.45, altså godt syv timer, med at begynde at misbruge kortet.

Nordea finder det også usandsynligt, at en kreditkorttyv skulle foretage de i alt tre transaktioner over en periode på godt tre timer med tidsmæssige mellemrum på henholdsvis en og to timer.

’Vedkommende (En tyv, red.) ville være opmærksom på den nærliggende mulighed for, at klageren ville opdage bortkomsten af kortet og foranledige kortet spærret,’ skriver Nordea.

Banken påstod, at det var den unge mand selv, der havde brugt kortet, og ankenævnet afviste klart sagen.

203 kommentarer
Vis kommentarer