Annoncørbetalt - ALKA

30.000 må give op: Det skal du vide, inden du flytter hjemmefra

Hvis du vil undgå at skulle flytte hjem til mor og far igen, kan du med fordel følge disse gode råd

At skulle pakke sine ting ned og flytte tilbage til sine forældre igen, er ikke det fedeste. En flytningens walk of shame, kan man måske kalde det.

Artiklen er sponseret af Alka, der kan hjælpe dig med forsikringerne, når du flytter hjemmefra.

Ikke desto mindre sker det i disse år for et stigende antal unge. Ca. 30.000 yngre mennesker må således hvert år tage de tunge skridt med flyttekasserne hjem til forældrene, hvilket er en stigning på 12 procent over de sidste ni år.

Og det er surt, særligt hvis meningen er, at man nu endeligt skulle til at klare sig selv.

Heldigvis er der hjælp at hente, og her giver eksperterne deres bedste råd indenfor boligrådgivning og de generelle udfordringerne ved at flytte hjemmefra, så du bliver klædt bedst muligt på til livet som udeboende.

Og vi starter med boligen.

Dyrt at bo i storbyen
Mange unge har kun deres SU på lidt over 5000 kr. efter skat om måneden, så der er ikke meget at rutte med. Men der findes måder at undgå de ublu høje priser, hvor selv små værelser i København og Aarhus lejes ud for mellem 4000 og 6000 kr.

Eksempelvis kan du med fordel gå efter en almen ungdomsbolig. Det fortæller Solveig Råberg Tingey, der er cheføkonom hos BL, Danmarks Almene Boliger.

-Af de 35.000 almene ungdomsboliger, der findes i Danmark, har 31.000 af dem en husleje på under 4.000 kr. Ungdomsboligerne ligger ofte centralt i byerne, og der er en stor udskiftning. Det betyder, at man ofte vil kunne komme relativt hurtigt til, siger hun.

I forbindelse med kampagnen om boomerang-børn har Alka lavet en video, som du kan se herunder.

 

Skriv dig tidligt op
Der kan dog være nogen ventetid, hvorfor Solveig Råberg Tingey anbefaler, at man bliver skrevet op til en almen ungdomsbolig så tidligt som muligt. Ofte er det muligt at blive skrevet op i de almene boligforeninger allerede fra man er 15 år, hvilket sikrer en et højt nummer på ventelisten den dag, man har brug for det.

 

-Er man ung og under uddannelse kan der også være mulighed for at komme foran i boligkøen via det, der hedder fleksibel udlejning. Så det er bare med at få kontaktet de relevante boligselskaber, så de kan hjælpe en med at finde en bolig hurtigst muligt, siger Solveig Råberg Tingey.

Overvej bolig uden for byen
Lykkedes det ikke at få en ungdomsbolig inde i byen med det samme, kan det være en fordel at vælge en privat eller almen udlejningsbolig uden for de større byer. Her vil det ofte være væsentligt billigere at leje en bolig eller værelse, og hvis du kan flytte sammen med en ven eller veninde, vil det gøre det endnu billigere og ikke mindst hyggeligere, når nu man ikke bor helt så centralt. Og husk at søge boligstøtte, hvis boligen opfylder kravene til det.

Få styr på forsikringerne
Når du flytter hjemmefra, er det vigtigt, at du har styr på forsikringerne. Men det glemmer en del, og 19 procent af udeboende unge mellem 21-24 år har ikke en almindelig indbo- og ansvarsforsikring. Det betyder, at de ikke er forsikret, hvis de bliver udsat for tyveri eller endnu værre kommer til at lave en skade. Det forklarer Peter Larsen, der er forsikringsspecialist hos Alka forsikring.

Mange tænker nemlig ikke over, at ansvarsforsikringen faktisk er årsag til, at alle bør have en indboforsikring. Ansvarsforsikringen dækker, hvis man ved et uheld kommer til at ødelægge andres ting eller skade en anden person. Det kan f. eks være kammeratens dyre fladskærms-tv, eller hvis man ved en fejl er skyld i, at en person vælter på cyklen. Så selvom du ikke synes, du har brug for en indboforsikring, fordi du ikke ejer specielt dyre ting, bør du alligevel have én.

-Uden den risikerer du at stå tilbage med en kedelig og dyr regning ved erstatning til andre personer, hvilket i sidste ende kan betyde, at du må flytte hjem igen for at kunne betale regningen, forklarer Peter Larsen.

En indboforsikring dækker i det hele taget i flere situationer, end du er klar over.

Lev nøjsomt
Klima og miljø er vigtige emner i disse år, og det er blevet populært at leve nøjsomt. Det fortæller talsmand for Familiepolitisk Netværk, Karen Lumholt, der er forfatter til flere bøger om børn og unge. Og det er smart for dig som studerende, der ikke har så mange penge.

-De unge kan derfor uden problemer have fokus på at købe brugt tøj og møbler. De kan også med fordel blive køleskabsvegetarer, der betyder, at de hjemme hos sig selv lever vegetarisk, men spiser kød, når de er til middag hos andre. På den måde sparer man mange penge på sit madbudget, fortæller Karen Lumholt og uddyber:

-Ved at udnytte den trend, der er i tiden, hvor der er et mindre fokus på forbrug, kan man faktisk få et ganske behageligt studieliv.

Få overblik over økonomien
Når du flytter hjemmefra skal du ofte selv betale for din telefon, internet, tv og forsikringer. Det løber alt sammen op, så du har brug for få et overblik over, hvor meget du skal tjene for også at have råd til noget af det sjove.

-Mange unge ved ikke, hvor meget det reelt koster at flytte hjemmefra. Så det er vigtigt, at man holder orden og skaber overblik over sin økonomi, så man ved, hvor mange penge man har. Og så skal man holde sig fra kviklån, siger Karen Lumholt med henvisning til de ultradyre lån, der hurtigt kan udvikle sig til gældsfælder.

I stedet kan du overveje at tage et studiejob, og har du allerede søgt og måske fået et studiejob fra den dag, du flytter hjemmefra, har du fra begyndelsen sikret dig et større økonomisk overskud. Flytter du til en ny by, er et studiejob også en god måde at udbygge dit netværk på.

Artiklen er sponseret af Alka

Flyt hjemmefra med succes - så du ikke skal tilbage igen

Alka sætter fokus på de såkaldte’ Boomerangbørn’ – altså unge der flytter hjem igen, efter de ellers er flyttet hjemmefra. På alka.dk/boomerang kan du finde fif, anbefalinger og vigtige pointer til, hvordan man som ung undgår at skulle flytte tilbage igen. Se fx den personlige historie fra to unge, der selv har taget turen ud og hjem igen.

 

Skærm

Hent flere
Hent flere