Advarer mod Yousees kamuflerede salgsbrev: - Det er problematisk

Tv-giganten Yousee er begyndt at udsende salgsbreve kamufleret som servicebreve fra boligforeninger

I brevet – som bærer foreningens navn i brevhovedet – og som er underskrevet med ’venlig hilsen’ foreningens navn – beskriver den reelle afsender, Yousee, sig selv ’i tredjeperson’. Folk kan få et 'gtatis servicetjek' hvor det relle formål er at sælge mere.
I brevet – som bærer foreningens navn i brevhovedet – og som er underskrevet med ’venlig hilsen’ foreningens navn – beskriver den reelle afsender, Yousee, sig selv ’i tredjeperson’. Folk kan få et 'gtatis servicetjek' hvor det relle formål er at sælge mere.

Det kan være vanskeligt at være den markeds-dominerende tv-udbyder Yousee i disse uger.

For ikke alle danskere har glemt eller tilgivet, hvordan tv-signalet blev afbrudt i 2016 og først genetableret et stykke inde i det nye år, hvor priserne så steg igen-igen.

Se også: Kunder raser over Yousee-nedbrud

Hvorefter Yousee så forærede sine kunder et ’plaster på såret’ i form af en gave, man kunne få gratis andre steder.

Se også: Yousee gav kunderne en gave: Så meget hader de den

Ekstra Bladet kan i dag fortælle, hvordan Yousee har taget en ny metode i brug for at få endnu flere penge ud af kunderne - uden at kunderne opdager, at det faktisk er Yousee, som er hovedansvarlig for markedsførings-initiativet.

Titusindvis af danskere i ejerforeninger, andelsforeninger og boligforeninger modtager i disse uger et brev, som hævdes at være afsendt fra den forening, de som ejere, andelshavere eller lejere er tilknyttet.

Kamufleret salgsbrev
Men i virkeligheden er der tale om et salgsbrev fra Yousee, som vil forsøge at sælge større tv-pakker, internetforbindelser og mobiltelefon-abonemmenter.

Se også: Mistænkt for Yousee-angrebet nægter sig skyldig

I brevet – som bærer foreningens navn i brevhovedet – og som er underskrevet med ’venlig hilsen’ foreningens navn – beskriver den reelle afsender, Yousee, sig selv ’i tredjeperson’:

Eksempelvis:

'YouSee, som leverer vores tv-signal, tilbyder alle i vores forening en gratis og uforpligtende gennemgang af mulighederne inden for tv, bredbånd og mobiltelefoni,’ skriver Yousee under pseudonymet.

Ring til salgsafdelingen
Herefter er der angivet et telefonnummer man kan ringe til. I virkeligheden er et nummer til Yousees provisionslønnede sælgere.

I en mail, Ekstra Bladet er i besiddelse af, oplyser Yousee foreningers antenne-ansvarlige kontaktpersoner, at ’brevet udformes med foreningen som afsender i samarbejde med YouSee’.

Forbrugerrådet: Ufint
Forbrugerrådet Tænk synes, at brevet er problematisk, fordi forbrugerne kan blive vildledt til at tro på, at brevet faktisk er foreningen - og ikke et salgsfremmende kampagne-brev fra Yousee.

- Det er ufin markedsføring og derfor problematisk, når Yousee udsender breve i boligforeningers navne, siger Jakob Steenstrup, jurist hos Forbrugerrådet Tænk.

- For formålet med brevet er tydeligvis at få paraderne ned hos forbrugerne, der kan tro, at det såkaldte servicebrev er ét, som forenings-bestyrelsen har taget initiativ til – til gavn for forbrugerne, siger han.

Han advarer mod at tro, at brevets primære formål er et andet end at lave mersalg.

Se også: Yousee-direktør vågner hver dag med ondt i maven: - Det var traumatisk

 

1 af 2 
2 af 2 I brevet – som bærer foreningens navn i brevhovedet – og som er underskrevet med ’venlig hilsen’ foreningens navn – beskriver den reelle afsender, Yousee, sig selv ’i tredjeperson’. Folk kan få et 'gtatis servicetjek' hvor det relle formål er at sælge mere.
136 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere